Økologi og god ernæring på det lokale sygehus i Thy

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne arbejde med høje økologiske ambitioner, og motiveres du af at gøre en forskel, så har du lige nu en enestående chance for at blive en del af teamet hos Måltider og Ernæring på Aalborg Universitetshospital i Thy.  
Vi søger nemlig en topmotiveret og kvalitetsbevidst kollega med kostfaglig baggrund til at indgå i vores produktion af dejlige, ernæringsrige måltider til patienter, medarbejdere og pårørende på Aalborg Universitetshospital i Thisted, Thy. 

 
Din nye hverdag 
Hos Måltider og Ernæring bliver du en del af et team i Thisted, som hver dag gør en forskel for patienter, medarbejdere og pårørende på Aalborg Universitetshospital. Hos os er patienten og kunden altid i centrum og vores mission er ”Den rigtige ernæring til den rette patient på det rigtige tidspunkt”. 
Du vil blive en del af en stor organisation med i alt ca. 150 kollegaer men med et lokalt arbejdsmiljø i vores køkken i Thisted med ca. 19 kollegaer. Som en del af vores køkken i Thisted vil du få en hverdag, hvor du har rig mulighed for at bruge dine færdigheder. Vi sætter en ære i at give god service og høj kvalitet, og vores køkken har som det eneste køkken i Måltider og Ernæring, sølvmærket i økologi. Vi sætter derfor en ære i at benytte de bedste økologiske lokale råvarer. 
Vi tilbereder måltider til mange typer af patienter, og synes du, det er spændende at arbejde med sensorisk, ernæringsrig mad, som er lavet fra bunden, og som smager godt, så er det dig vi mangler på holdet. 
 
Vi tilbyder 
Du bliver en del af et team, hvor vi tager os godt af hinanden, og hvor der er plads til forskelligheder. Vi har højt fokus på både faglig og personlig udvikling. Et godt arbejdsmiljø tager vi meget seriøst, og vi arbejder hele tiden med løbende inddragelse og udvikling. Noget af det første du vil opleve som ny kollega er vores onboarding program, hvor du som ny bliver taget trygt og godt imod. Dine nye kollegaer står klar til hjælpe dig, og du vil blive tilknyttet en mentor i din første tid i køkkenet. Vi er en blandet flok af medarbejdere. Vi består både af unge og mere erfarne medarbejdere og vi har en god organisation med en stærk ledelsesstruktur, så vores medarbejdere har en synlig ledelse i hverdagen. 
Du kommer til at arbejde i en verden, hvor der altid er åbent og vi har patienter der skal have mad alle årets dage. For dig kommer det til at betyde, at din arbejdstid ligger i tidsrummet: kl. 06.06-18.00 men overvejende i tidsrummet kl. 7.00-14.24. Der er planlagt weekendarbejde hver 3. weekend, og køkkenet er også bemandet på helligdage. 
Derudover tilbyder vi dig at arbejde i Danmarks smukkeste landsdel. Vi tilbyder en arbejdsplads beliggende mellem hav og fjord, tæt på Nationalpark Thy. Her oplever du ro, natur og plads. På Aalborg Universitetshospital bliver du også del af en større arbejdsplads som omfatter hele Region Nordjylland. Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. 
Du kan læse mere om Region Nordjyllands vision og værdier her 
 
Hvem er du? 
Du er uddannet ernæringsassistent, kok, cater eller har anden kostfaglig baggrund. Måske er du nyuddannet, eller har fået lidt erfaring fra andre køkkener. Vi er i Thisted et mindre køkken, hvor vi samarbejder om at levere et godt produkt, så det vil være en bonus hvis du er fleksibel, samarbejdsvillig og ansvarsfuld. Herudover håber vi, at du kan se dig selv i følgende:  

  • Du har en høj faglig stolthed og brænder for det gode måltid.  
  • Du er forandringsparat og værdsætter både det gode samarbejde med kollegaer og selvstændigt arbejde 
  • Har du humor og en positiv indstilling er det bestemt en fordel, for vi har mange jern i ilden i Måltider og Ernæring.  
 
Mere om Måltider og Ernæring 
Måltider og Ernæring har en fælles ledelse placeret i Aalborg. Sammenlagt produceres der ernæringsrige og velsmagende måltider til cirka 900 patienter på daglig basis. Organisationen omfatter flere kantiner og caféer, som leverer mad til personale og gæster.  
I Måltider og Ernæring har vi en række tiltag, som vi er stolte af. Vi ser måltiderne som en del af behandlingen for patienterne, hvor det er muligt at få individuelt tilpasset mad efter behov, som gøres i tæt samarbejde med diætister.  
Som det eneste hospital i Danmark har vi en forskningsenhed, som løbende udvikler på næringsrigtig mad til mange forskellige patientgrupper. 
Læs mere om Måltider og Ernæring 
Læs mere om Kulinarium 
 
Hvis du vil vide mere 
Så er du velkommen til at kontakte Afsnitsledende økonoma Marian Bloch Larsen på e-mail: marian.larsen @rn.dk  eller mobil: 21523064 
               
Det praktiske 
Der er ansøgningsfrist den 22. august 2023 og det forventes, at ansættelsessamtalerne afholdes mandag den 28. august 2023. Tiltrædelse 15. september 2023, eller snarest. 
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst 
Stilling er på fuldtid med arbejdssted ved Måltider og Ernæring, Aalborg Universitetshospital Thisted, Højtoftevej 2, 7700 Thisted. 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a2648bb3-4515-4c26-8336-f3a7f3eef4b1

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885594

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet