Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Indbrud i Nibe
Smykker og en riffelkikkert. Dét blev udbytter, da en ukendt gerningsperson begik indbrud i villa på Ahornvej i Løgstør. Tyven kom ind ved at bryde et vindue op i husets udestue.
Det vides ikke, hvilket værktøj, der blev brugt, men det efterlod sig mærker på 40 mm. på vinduets ramme og karm. Efter at tyven kom ind i huset afmonterede tyven en lampe – det gjorde det muligt at bevæge sig rundt i mørke. Efter at have gennemrodet huset forlod tyven huset gennem en terrassedør. Med sig bragte personen sig tyvekosterne.
En patrulje med patruljehunde, som blev tilkaldt til stedet, sikrede forskellige spor.
Indbruddet fandt sted mellem fredag og mandag.
Tyveri på åben gade
Da en kvinde gik på gågaden i Hjørring, mærkede hun pludselig et skub. Hun opdagede bagefter, at hun var blevet udsat for et tyveri. Hendes taske stod nemlig åben, og hendes pung var væk.
Pungen indeholdt kreditkort, sygesikring og kørekort.
Episoden fandt sted mandag formiddag.
Tørstig indbrudstyv anholdt efter indbrud i vinkælder
Natten til onsdag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en vinkælder i Løkkegade i Aalborg.
Gerningsmanden havde knust en rude til vinkælderen. Derefter havde han taget tre rødvin, 12 tonic og en transportkasse gennem ruden. Gerningsmanden skar sig formodentligt under tyveriet, idet der sås blod på fortovet.
Efterfølgende er tyven blevet anholdt og de stjålne varer vil blive returneret til den rette ejer.
Dobbelt indbrud i sommerhusskure
Mellem søndag og tirsdag var der indbrud i tre skure ved to sommerhuse på Skovvej i Hals.
Gerningspersonen brød dørene til to af skurene op med et koben - ved det sidste blev en hængelås brækket over.
Fra de to skure på den ene adresse blev der stjålet to håndboremaskiner, en vinkelsliber, en motorsav og en el-kædesav. Der er endnu ikke dannet et overblik over, hvad der er stjålet fra det sidste skur.
5 gode råd til at undgå indbrud i dit sommerhus
- Fjern dine værdier, når du tager hjem.
- Spær indkørslen af med en bom eller en kæde.
- Sæt dobbeltlås på døre, så de bliver ekstra svære at bryde op.
- Fjern alle ekstranøgler ved sommerhuset.
- Luk og lås alle vinduer, selvom du kun er væk i kort tid.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent
Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Narkopåvirket bilist
En mand blev anholdt natten til onsdag efter at være blev stoppet af en patrulje fra Nordjyllands Politiet i krydset mellem Ringvejen og Ålborgvej i Hjørring.
Det viste sig ved en undersøgelse på Hjørring Sygehus, at han var påvirket af cannabis over det tilladte.
Manden har erkendt forholdet.
Læs her, hvilke stoffer, der er ulovlige i trafikken:
Tyv forlod villa med pengeskab
Et mindre pengeskab med et kontantbeløb, guldsmykker og parfumer blev stjålet fra en villa mellem torsdag og mandag over middag. Villaen er beliggende på Hvedemarken i Løgstør.
Med hjælp fra et koben brød en gerningsperson ind i huset via et køkkenvindue. Personen gennemsøgte huset for værdier og forlod til sidst stedet gennem en terrassedør.
Da en patrulje ankom til villaen, blev forskellige spor sikret.
Ønsker du at sikre dine vinduer mod indbrud? Se her, hvordan du kan gøre det bedst muligt.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
https://politi.dk/abonner