Nyt fra Aalborg i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Narkobilist erkendte salg af narkotika

En mand erkendte fredag aften narkokørsel og salg af narkotika. 

To betjente anholdte manden efter, at have stoppet ham på Aggersundvej i Fjerritslev. 

Forinden blev manden narkotestet, da han virkede påvirket. Ganske rigtigt var testen positiv – han var påvirket af både cannabis og amfetamin.

Bilen, som manden kom kørende i, blev ransaget, og her fandt man både hash og amfetamin. Stofferne var i mængder, som var tiltænkt videresalg.

 

 

Tyv afbrudt af alarm

En indbrudstyv blev afbrudt af en alarm fredag aften og flygtede – til beboernes held – fra stedet uden tyvekoster.

Tyven kom ind i huset på Heliosvej i Aalborg SØ ved at bryde et vindue på 60x60 centimeter op og kravle igennem det.

Hurtigt gik alarmen dog i gang, og han måtte flygte ud ad vinduet igen. 

 

 

Familie vækket af indbrudstyv

Det var en noget ubehagelig oplevelse, en familie havde sig fredag aften i deres hjem på Væverensvej i Aalborg.

Familien lå og sov, da de pludselig blev vækket af en larmende indbrudstyv. Tyven, der tydeligvis ikke vidste, at der var nogen hjemme, flygtede med det samme ad en sti bag huset.

Han kom ind kom ind via et kældervindue, der var brækket op med et koben – og samme koben holdt han i hånden, da han blev opdaget.

En taske med tyvens koben og arbejdshandsker blev fundet kort efter af politiet.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer. 

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent

Nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store 

Download i Google Play 

 

 

Mand indrømmede sprit- og narkokørsel

"Løbet er kørt" og "jeg har drukket for meget". Det var, hvad er mand sagde, da han blev standset af politiet natten til lørdag.

 

Han lugtede kraftigt af spiritus og havde flere skader i ansigtet, som han ikke kunne forklare, hvor stammede fra. 

 

Manden blev anholdt og medbragt til Frederikshavn Politistation. Her blev der taget en blodprøve, der ikke kun viste, at manden havde drukket for meget, men også, at han var påvirket af stoffer.

 

 

Indbrud i Egense

En tyv brød natten mellem fredag og lørdag ind i et hus på Havørnen i Egense.

 

Tyven forsøgte at bryde ind igennem hoveddøren, men måtte give op og endte i stedet med at smadre et vindue - formegentligt med en skovl.

 

Da politiet rykkede ud, var der spor efter tyven flere steder. Blandt andet var der dækmærker på græsplænen foran vinduet.

 

Huset er ved at blive bygget, hvilket tyvekosterne også bar præg af. Der blev nemlig stjålet en del forskelligt værktøj med initialerne MMH. 

 

Skulle du se annoncer for værktøj med initialerne MMH. Kontakt politiet på 114.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

Twitter @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

https://politi.dk/abonner

 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi