Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tylstrup – spiritusbilist viste sig at være frakendt førerretten
Torsdag den 24. marts om eftermiddagen standsede politiet en bilist til kontrol på Tylstrupvej i Tylstrup. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruede man bilisten – en 49-årig mand – i at deltage i en alkometertest.
Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5. Betjentene observerede derudover, at bilisten var blevet frakendt førerretten i forbindelse med en tidligere hændelse.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel samt kørsel i frakendelsestiden. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Blæsbjerg – narkopåvirket bilist anholdt
Narkopåvirket kørsel – dét blev en 39-årig bilist sigtet og anholdt for, da Nordjyllands Politi standsede ham til kontrol på Mosbjergvej i Blæsbjerg fredag den 25. marts om morgenen.
Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man bilisten i at deltage i en narkometertest, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen.
En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Vejrholt – indbrud i garage
Torsdag den 24. marts kl. 09:00-12:00 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en garage på Vejrholtmosevej i Vejrholt. Blandt de stjålne genstande var en orange mountainbike af mærket Trek.
Har du set mistænkelig færden på Vejrholtmosevej i Vejrholt? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Aalborg SØ – indbrud i lejlighed
Mellem onsdag den 23. marts kl. 17:30 og torsdag den 24. marts kl. 09:52 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en lejlighed på Hellevangen i Aalborg SØ. Indbrudstyven brød hoveddøren op til lejligheden ved hjælp af et koben. Blandt de stjålne genstande var et beløb kontanter.
Har du set mistænkelig færden på Hellevangen i Aalborg SØ? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.