Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tyveri fra varebil
Hen over weekenden var en varebil parkeret på Røllikevej i Hjørring. Da ejeren af bilen kom tilbage til den mandag morgen, kunne han tydeligt se, at der havde været indbrud i den i weekendens løb.
Tyven havde boret et hul ind til låsen i bilens bagklap. På den måde var det muligt at åbne den.
I bilen var et nyt 50 tommer fjernsyn og forskelligt værktøj; herunder vinkelslibere, save, lasere og boremaskiner. Alt dette blev stjålet.
Tyv kravlet over hegn til kælderrum
Alarmcentralen modtog et opkald mandag eftermiddag fra en borger, der havde haft indbrud i sit kælderrum hen over weekenden. Ud over personens eget kælderrum havde der også været indbrud i nabokælderrummet.
Det vides ikke, hvordan tyven kom ind i bygningen, idet der skulle bruges en nøglebrik eller kode for at få adgang. Fra bygningens indgang var muligt at komme ned til kælderen. Gerningspersonen kravlede formegentligt derefter over trådnettene ind til de aflåste kælderrum – mellem loftet og nettet var der nemlig en hul på 30 cm, tyven kunne komme igennem.
Med sig stjal tyven to designer skåle fra det ene rum og tre jakker fra det andet.
Episoden fandt sted på Østre Havnepark i Aalborg.
Skal du anmelde et indbrud? Se her, hvilke oplysninger du skal have klar, og hvad politiet derefter gør.
Indbrud i sommerhus
Ved at bryde et køkkenvindue op med et koben kom tyve ind i et sommerhus i Skagen mellem lørdag og tirsdag.
Tyvene stjal en del forskellige ting fra sommerhuset. Blandt andet forskelligt porcelæn, kontanter, designerlamper, -spisebordsstole samt –lænestole blevet stjålet.
Desuden havde tyvene gjort tre malerier, to stole mere og noget ekstra porcelæn klar til afhentning. Dette stod i haven. Heldigvis nåede det aldrig at blive hentet, før indbruddet blev opdaget.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent
Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Grafitti på bil
To knapt så pæne skældsord skrev en gerningsperson med rød spraymaling på en bil natten til tirsdag. Da ejeren skulle bruge den tirsdag morgen, opdagede han det og ringede til politiet.
Bilen var parkeret foran vedkommendes hjem i Hobro i mens, at hærværket fandt sted.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:https://politi.dk/abonner