Nyt fra Aalborg i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Stor stigning i tyveri af mobiltelefoner: Pas på din telefon

Nordjyllands Politi har igennem de sidste par uger kunne konstatere, at der er sket en stor stigning i antallet af mobiltelefoner i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det er særligt de dyre iPhones, som gerningspersonerne udser sig. 36-årig mistænkt mand er aktuelt anholdt og nu varetægtsfængslet.
Læs mere på politi.dk

 

Biersted – formodede indbrudstyve og narkopåvirket bilist anholdt

Natten til mandag den 11. april – kort efter midnat – førte to betjente fra Nordjyllands Politi patruljevogn ad Haldagervej i Biersted. Her lagde betjentene mærke til en personbil, der netop var kørt ind ad indkørslen til et hus, der stod til salg.

Mistænkeligt.

Betjentene henvendte sig til bilisten. Det viste sig, at der var tale om en fører i 50’erne og en medpassager i 30’erne. Føreren af bilen så umiddelbart ud til at være påvirket af euforiserende stoffer, da hans pupiller ikke reagerede normalt på lys. En alkometertest gav hertil udslag for, at føreren tilsyneladende havde indtaget amfetamin forud for kørslen.

Ved nærmere blik så betjentene desuden, at bilen var fuld af diverse genstande: møbler, el-værktøj, el-løbehjul, m.v.. Derudover fandt betjentene en ringgaffelnøgle, hvor den ene ende var slebet ned til at være den flade ende af et koben, et dækjern og maskering i form af camouflagefarvet pinball masker til mund og næse. Det vakte omgående mistanke til, at de to personer var indbrudstyve. 

Adspurgt om, hvorfor de havde disse genstande med sig, forklarerede de to mænd, at de var i færd med at flytte ind.

Ikke desto mindre blev de to personer sigtet og anholdt for indbrudstyveri. Føreren af bilen blev derudover sigtet for narkopåvirket kørsel, hvorefter en blodprøve blev udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Hjørring – narkopåvirket bilist i besiddelse af mindre mængde kokain

Søndag den 10. april om eftermiddagen standsede politiet en bilist til kontrol på Parallelvej i Hjørring. Grundet mistanket til påvirket kørsel instruerede man føreren – en 45-årig mand – i at deltage i en narkometertest.

Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen. Grundet yderligere mistanke til besiddelse af narkotika ransagede man bilen og visiterede bilisten. I bilen fandt og konfiskerede betjentene i alt 0,07 gram kokain.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel samt besiddelse af narkotika. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Hjørring – stærkt påvirket spiritusbilist anholdt

”Testen viser 2,24 promille”

Sådan lød meldingen søndag den 10. april om aftenen, da Nordjyllands Politi standsede en 57-årig bilist til kontrol på Hirtshalsmotorvejen i nærheden af Hjørring. En alkometertest viste, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var klart over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel. Grundet den høje promille blev den sigtedes førerret administrativt inddraget. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på sikkertrafik.dk

 

Løkken – spiritusbilist holdt i tomgang ved stranden

Spirituskørsel – dét blev en bilist sigtet og anholdt for, da Nordjyllands Politi standsede ham til kontrol på Ny Strandvej i Løkken søndag den 10. april sent om aftenen. Bilisten holdt i tomgang på stranden, da politiet ankom til stedet. 

Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man her bilisten i at deltage i en alkometertest, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var på 1,4 promille – klart over den lovlige grænse på 0,5. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi