Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tørstig indbrudstyv
En indbrudstyv stjal en ukendt mængde spiritus natten til onsdag, da der var indbrud i et hus i Birkelse.
Tyven kom ind i huset ved at bryde en bagdør op. Herfra var der adgangs til en fordelingsgang, hvor de våde varer stod i et skab.
Samme sted var familiens julegaver også placeret. Tyven rev papiret af gaverne, men stjal dem heldigvis ikke. I stedet gik det ud over et smykkeskriv, hvorfra indbrudstyven hapsede en halskæde.
Da politiet ankom til huset, blev DNA forsøgt sikret flere steder – blandt andet på flere dørhåndtag.
Butikstyv på spil i fire butikker
Vagtcentralen modtog et opkald onsdag eftermiddag, idet en butik i Aalborg Centrum havde pågrebet en butikstyv.
En patrulje rykkede ud, og det viste sig, at tyven havde været på besøg i fire forskellige butikker. Her havde hun blandt andet stjålet parfumer, brugskunst, boligtilbehør og elektronik.
Kvinden blev sigtet for tyveriet.
Sprit- og narkokørsel
Onsdag aften blev en mand stoppet af politiet, da han kom kørende ad Tornhøjvej.
I krydset ved Humlebakken blev han standset, og fordi han virkede påvirket, valgte betjentene både at sprit- og narkoteste ham.
Begge test var positive – han havde både drukket over det tilladte, og han var påvirket af narkotika.
Desuden var hans førerret tidligere blevet frakendt. På grund af de tre forhold blev han anholdt.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:https://politi.dk/abonner