Fra den 1. juni til 1. september kan du nyde den forfriskende sommer MADbar hos KAFFeFAIR Strandvejen. Den opdaterede sommermenu byder på lette og friske retter fyldt med sæsonens bedste råvarer og smagfulde overraskelser.
Nu kan gæster hos KAFFeFAIR Strandvejen glæde sig til en ny gastronomisk oplevelse i sommerperioden. Fra morgenstunden kl. 9.30–11.30 kan du starte dagen med en forfriskende lime-blåbær smoothie med banan eller en lækker chiagrød med rabarber, hindbær og lemoncurd.

Mellem kl. 9.30 og kl. 14.00 kan du få grønlandske rejer med sauce tartar og citronperler, en spicy tuncreme med radiser og syltede rødløg, blomkålsfrikadeller med sund dip, en lækker kylling a la Caesar, samt frisk tortellini med spinat og parmesancreme.
Efter kl. 11.30 tilføjes lækkerier til frokosten, som den populære friteret fiskefilet med hjemmerørt remoulade og en lun kartoffeltærte med rosmarin.

Du kan vælge mellem seks retter for 189 kr. eller alle 10 retter for 225kr. Find menuen på kaffefair.dk.
"Vi glæder os til at se dig hos KAFFeFAIR Strandvejen. Kom og smag vores nye sommermenu!" fortæller de.
Det anbefales at booke bord til MADbar, hvilket kan gøres direkte på deres hjemmeside.