Ny cykelsti i Aalborg til 8 mio. kr.

Profilbillede
dato

I 2022 venter en ny cykelsti forude, når Vejdirektoratet påbegynder etablering i den nordlige ende af hospitalsområdet ved Egenserundkørslen. Med kurs mod eksisterende stisystem og mod at gøre Aalborg til en af landets førende cykelbyer, så kan det forhåbentlig komme mange aalborgensere til gode.

Det nye sygehus lige udenfor Aalborg skal ikke alene imponere med sine nye faciliteter og sin infrastruktur, men i høj grad også sin placering.

Med en beliggenhed syd-øst for byen, så skal der et imponerende vejnet til at rumme den belastning de mange patienter, besøgende, ansatte og almindeligt passerende biler ved sygehuset afstedkommer. 

Det er der dog nogenlunde styr på med både rundkørsel og planer om flere vejspor ved Egnsplanvej. Nu kan en cykelsti også føjes til listen – både til gavn for sygehusets besøgende, men også for Aalborg som helhed.

Et af landets førende cykelbyer

Ud over at give aalborgensiske borgere mulighed for at kunne cykle til og fra sygehuset samt nærliggende byer som Klarup og Storvorde, så er der også planer om at gøre Aalborg til en decideret cykelby.

Målet er faktisk at gøre Aalborg til en af landets førende cykelbyer med et imponerede stisystem, der bl.a. strækker sig langs vestsiden på Hadsund landevej, ind over hospitalsområdet, forbi serviceby og regnvandsbassin. 

De otte millioner kroner, som cykelstien forventes at koste, kommer fra en pulje, der er vedtaget i forbindelse med planen for Aalborgs infrastruktur. Projektet er støttet af en række folketingspartier.

Den nye cykelsti forventes at stå færdig i år 2023 – og så må tiden vise, om Aalborg ender på listen over de førende cykelbyer i Danmark.

Kilde: Redaktionen