Nu åbner stor og moderne 365discount i Aalborg

Den 35-årige butikschef Hogir Habo kom til Aalborg efter at være flygtet fra Syrien for 13 år siden, hvor han startede sit arbejdsliv i Danmark i Coop-regi som sprogpraktikant. Han blev efter endt uddannelse souschef og senere butikschef, før han for en kort periode forlod den vestlige del af Aalborg (Foto: HELP Agengy)
dato

Fredag den 17. maj slår 365discount dørene op for en ny butik på Dannebrogsgade 58 i Aalborg med en velkendt butikschef ved roret. Den tidligere 365discount på Kastetvej 37 er flyttet lige over på den anden side af vejen og genåbner i helt nye og moderne lokaler, der blandt andet byder på en stor frugt- og grøntafdeling samt et bredt sortiment og udvalg af økologiske produkter.

Når 365discount slår dørene op på Dannebrogsgade i Aalborg den 17. maj, bliver det med et velkendt ansigt i spidsen. Den 35-årige butikschef Hogir Habo kom til Aalborg efter at være flygtet fra Syrien for 13 år siden, hvor han startede sit arbejdsliv i Danmark i Coop-regi som sprogpraktikant. Han blev efter endt uddannelse souschef og senere butikschef, før han for en kort periode forlod den vestlige del af Aalborg.

"Jeg er utrolig glad for at kunne vende tilbage til Vestbyen, hvor det hele startede for mig, og hvor jeg nu kan tage hul på en ny begyndelse med den flotte butik på Dannebrogsgade. Det er fantastisk at kunne byde gamle såvel som nye kunder velkommen i vores nye butik, der er designet til at give den bedste kundeoplevelse," fortæller Hogir Habo, butikschef hos 365discount på Dannebrogsgade 58

Lokalt team står klar med festlig åbning
Butikken, der nu er dobbelt så stor som den tidligere på Kastetvej, tilbyder cirka 900 m² salgsareal med et bredt sortiment, som sikrer, at kunderne kan finde alt, hvad de mangler, under ét tag. Derudover udvides åbningstiderne, så de morgenfriske allerede fra kl. 7 kan gøre sine indkøb alle ugens dage. 

"Både teamet og jeg har allerede oplevet stor interesse og forventninger fra aalborgenserne til vores nye butik. Det er en stor glæde, som kun motiverer os endnu mere til at give den bedste kundeoplevelse hver dag. Vi har et fantastisk og velkendt team, der kender mange af kunderne fra området, som er med til at skabe en god og tryg atmosfære i butikken," lyder det fra butikschefen. 

Åbningsdagen bliver markeret med deltagelse af borgmester Lasse Frimand Jensen (A), som vil klippe snoren og holde åbningstale kl 7. Programmet starter fra kl 6.30, hvor der vil være gratis kaffe og croissanter til de morgenfriske. Derudover fejres åbningen med gaveposer til de første 50 kunder samt særlige åbningspriser i de første to uger.

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.