Nordjysk advokatfirma modtager international anerkendelse

Profilbillede
dato

Som det eneste nordjyske advokatfirma er Haugaard|Braad i 2021 blevet optaget i The Legal 500. Guiden regnes for den ledende internationale guide indenfor advokatbranchen, og optagelsen udgør dermed et kvalitetsstempel udover det sædvanlige.

The Legal 500 er et internationalt ratingbureau med base i London, som rangerer advokatfirmaer i over 100 lande.

Guiden har i april 2021 vurderet Haugaard|Braad som et af de førende danske advokatfirmaer. Haugaard|Braad er anbefalet inden for områderne: miljøret og insolvensret. Det er en stor ære at blive optaget i The Legal 500, hvilket partner og advokat, Flemming Elbæk, ikke lægger skjul på:

”Vi er utrolig glade og stolte over anerkendelsen. Det er ikke hvem som helst, der bliver optaget i The Legal 500. Screeningprocessen er lang og meget udførlig. For at blive optaget kræver det at man som advokatfirma, har ført et større antal sager med en betydelig tyngde for en række store klienter. Derudover indhentes der udtalelser fra klienterne og andre samarbejdspartnere, som The Legal 500 inddrager i deres vurdering.”

Hvert år revurderer The Legal 500 om advokatfirmaet fortsat opfylder optagelseskravene. Det er derfor en løbende proces, som stiller høje krav til advokatfirmaets præstation. Elbæk tilføjer:

”Vi har lige siden vores opstart i 2006 oplevet en kontinuerlig fremgang og vækst hos Haugaard|Braad, men inden for de seneste år har det virkelig taget fart, hvilket vores optagelse i The Legal 500 også er udtryk for. Det er i den grad en blåstempling og påskønnelse, som vi sætter stor pris på.”

Bag optagelsen i The Legal 500 ligger en målrettet indsats for at blive et af Nordjyllands førende advokatfirmaer, der leverer juridiske løsninger til erhvervsvirksomheder, myndigheder og offentlige virksomheder. Derfor er det også med stor tilfredshed og stolthed, at Haugaard|Braad nu høster frugten af den samlede indsats.

Kilde: Haugaard|Braad Advokatfirma