Nordjyllands Politi undersøger bombetrussel

Profilbillede
dato

Nordjyllands Politi modtog i dag, den 7. juli 2023 kl 08.50, en anmeldelse fra retten i Aalborg vedrørende en bombetrussel.

Det oplyser vagtchef, politikommissær Ole Buus. 
”Når vi får sådan en anmeldelse, så tager vi ingen chancer: Vi sendte derfor straks adskillige patruljer frem til stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder,” lyder der fra vagtchefen. 
Ole Buus oplyser, at indsatsledelsen på stedet har afspærret et større område omkring retten, mens det indsatte personale arbejder på stedet. 
”Det vil kunne skabe visse trafikforstyrrelser, mens vores arbejde pågår. Vi opfordrer derfor borgerne til så vidt muligt at holde sig væk området, så myndighederne kan arbejde uhindret.” 
Rettens medarbejdere er desuden evakueret fra stedet.

Nordjyllands Politi er i øjeblikket, sammen med sprængstofeksperter fra Forsvaret, ved at undersøge omstændighederne inde i retten nærmere.
”Derfor kan vi ikke for nuværende udtale os nærmere om bombetruslens karakter. Det er for tidligt at blive konkrete, men vi kan oplyse, at vores opgave er sikre området, genskabe trygheden og selvfølgelig undersøge de nærmere omstændigheder, herunder påbegynde en efterforskning efter mulige gerningspersoner.” 
Nordjyllands Politi forventer at arbejde i området noget tid endnu. 

Politiet har i øjeblikket ingen yderligere informationer til offentligheden. 

 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi