Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Aalborg - torsdag den 3. december

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brand i campingvogn

Politiet modtog torsdag morgen kl. 0726 en anmeldelse om, at der var brand i en campingvogn, der stod på Humlebivej i Aalborg. Der skulle ikke være gas i campingvognen. Det lykkedes beredskabet at slukke ilden i campingvognen, og huset den stod op ad blev reddet. Campingvognen havde stået til ladning, og det var en mulig brandårsag.

Uorden i Jomfru Ane Gade

Onsdag aften kl. 1818 blev politiet tilkaldt til en restauration i Jomfru Ane Gade i Aalborg. To personer var blevet bortvist fra stedet, idet de havde startet uordenen ved ikke at ville efterkomme de anvisninger, som personalet kom med. De havde yderligere tømt deres øl ned i andre folks tasker. Der blev ro på stedet da politiet kom frem. D to personer blev bedt om at forlade stedet, hvilket de gjorde.

 

Lov om euforiserende stoffer

Onsdag aften kl. 2144 bemærkede en patrulje et køretøj ved Gigantium i Aalborg. Nummerpladen passede ikke til bilen, og føreren blev kontaktet. Politiet fattede mistanke til, at der kunne være narko i bilen, og den blev ransaget. Ved ransagningen blev der fundet ca. 10 gram hash og lidt skunk. Føreren af bilen kan nu se frem til at modtage bøde for forholdene.

Narkopåvirket bilist

Onsdag aften kl. 2210 blev der standset et køretøj på Skibsbyggervej i Aalborg. Patruljen kontaktede føreren, og ved henvendelsen udviste han tegn på, at være påvirket af stoffer. Der blev foretaget en narkotest på stedet. Den bekræftede mistanken, idet den gav udslag for cannabis. Føreren blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve.


Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi