Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Aalborg - torsdag den 18. februar

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Indbrud i villa

Natten til torsdag kl. 0322 blev der lavet indbrud i en villa på Kærlundsvej i Aalborg. Gerningsmanden havde knust en rude for at komme ind. På stedet blev der umiddelbart stjålet designer lamper. Der er endnu ikke et samlet overblik over hvad der er stjålet på stedet.

Narkopåvirket bilist

En times tid efter midnat, blev der standset en bil på Erantisvej i Nørresundby. Da politiet kontaktede føreren kunne de konstatere, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev endvidere fundet i besiddelse af en mindre mængde hash til eget forbrug. Han blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve. Føreren kan nu se frem til bøde for at have kørt i påvirket tilstand, og en bøde for at være i besiddelse af hash.

Færdselsuheld med spirituspåvirket fører

På Sæbyvej i Frederikshavn skete der onsdag aften lige omkring kl. 1900 et mindre færdselsuheld. Føreren af en personbil kørte ad E 45 i retning mod syd. Det var meningen at køre mod Sæby ad Sæbyvej, men på tilkørslen til Sæbyvej mistede føreren herredømmet over bilen. Føreren påkørte to kantpæle og to vejskilte og bilen væltede om på taget. Føreren blev skønnet påvirket af spiritus, og ved ankomsten til skadestuen fik føreren udtaget en blodprøve til bestemmelse af promillen. Der skete ingen personskade ved uheldet.



Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi