Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Aalborg - torsdag den 17. december

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Påsat brand i bil

Onsdag aften kl. 2217 modtog politiet en anmeldelse om, at der stod en udbrændt bil på Støvringvej i Støvring. Der var tale om en brugsstjålet Piccanto. Et vidne kunne give så godt en signalement, at gerningsmanden senere blev truffet i området. Han blev anholdt og skal nu afhøres til sagen.

Narkopåvirkede bilister

Nordjyllands Politis færdselsafdeling foretog onsdag aften en lille aktion på Øster Uttrup Vej i Aalborg. Her blev der henholdsvis kl. 1950 og kl. 2025 standset to køretøjer. Begge førere blev testet for påvirkning af narko, og begge blev testet positive for cannabis (hash). De blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve.

Brud på gasledning

Onsdag eftermiddag kl. 1425 blev der lavet brud på en gasledning på Løgstørvej v. Hørby, Hobro. En minigraver ramte en hætte på en gasledning i forbindelse med en udgravning til fjernvarme. Det blev nødvendigt at afspærre Løgstørvej indtil teknikere havde fået standset udslippet en god times tid senere.

 

Tricktyveri

Onsdag eftermiddag kl. 1300 blev en beboer i en lejlighed på Bjørnøgade kontaktet af en mand, der ringede på. Han oplyste, at han skulle aflæse radiatormålere, og fik forurettede til at gå med rundt i lejligheden. Det lykkedes manden at finde forurettedes tegnebog, og han stjal et større kontantbeløb fra pungen.
Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi