Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Bedrageri
Mandag aften prajede en ung mand på 20 år en taxa i
Aalborg, og bad om at blive kørt til Hirtshals. Da taxaen standsede på Havnegade i Hirtshals stod taxameteret på 1396,- kr. og kunden havde ingen kontanter og havde heller ikke medbragt anden form for betalingsmiddel. Han blev derfor sigtet for bedrageri. Han hævdede, at han havde mistet alle sine personlige ejendele i en partybus for 14 dage siden. Der var ikke nogen forklaring på, hvordan han så havde tænkt sig at afregne med taxa chaufføren.
Narkopåvirket bilist
Mandag aften kl. 2014 standsede politiet et køretøj på Sæbyvej i Hjørring. Føreren blev skønnet påvirket af narko, og der blev foretaget en narkotest på stedet. Den gav udslag for cannabis (hash). Føreren blev anholdt og køretøjet blev ransaget. Ved ransagningen blev der fundet 1,6 gram hash. Han kan nu se frem til bøde for forholdene.
Solo færdselsuheld
Mandag aften kl. 2040 skete der et færdselsuheld på Søttrupvej ved Års. Føreren af pesonbilen kørte ad Søttrupvej mod nord og mistede her herredømmet over bilen i en blød venstrekurve. Han kørte ind over en græsplane og standsede ved et træ. Der var ingen personskade og ejeren af træet havde intet erstatningskrav. Føreren var ædru.
Ukvemsord mod politiet
Mandag eftermiddag standsede politiet et køretøj på Vestre Boulevard i Års. Det der skulle være en rutinemæssig kontrol af køretøjet og føreren fik et lidt andet udfald. En passager i bilen blev bedt om at oplyse sit navn til patruljen. Dette fandt han ikke passende. Han truede med at brække sig ud over patruljen og sagde ”Fuck jer”. For at være sikker på at at patruljen havde forstået det gav ham dem ”fingeren”. Han får nu en bøde for forholdet.