Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Aalborg - onsdag den 13. januar

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Pressemeddelelse – 2.166 hastighedssager: "Det går alt for stærkt for alt for mange"


Ned, ned, ned. Farten skal ned. Det er den livsvigtige formaning fra Færdselsafdelingen hos Nordjyllands Politi, der i årets første uge har noteret hele 2.166 hastighedsovertrædelser i politikredsen. Kontrollerne var en del af en national indsats.
Læs mere i pressemeddelelsen på politi.dk

 

Hirtshals – solouheld grundet glat føre


På grund af glat føre fandt et solouheld sted på en vej i Hirtshals onsdag den 13. januar om formiddagen. Føreren af en personbil kom kørende med 60 km/t, da han mistede kontrollen over sit køretøj grundet sne og slud på vejen. En beredskabspatrulje blev derfor tilsendt stedet, hvor man heldigvis kunne konstatere, at der ingen personskade var i forbindelse med uheldet.

 

Vind, vejr og vej 

Sæt altid din hastighed efter forholdene. Hvis der er dårlig sigtbarhed, det blæser kraftigt, vejen er våd eller glat eller det er svært at overskue vejens forløb, så sæt farten ned. 

 

Aalborg – musik til ulempe dæmpet af patrulje


Natten til onsdag den 13. januar modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at naboen til en adresse i Aalborg C spillede meget høj musik – og at anmelder flere gange havde været nede og bede vedkommende om at skrue ned. Dog uden held.

En ledig beredskabspatrulje i området kørte derfor til adressen for at tage en snak med vedkommende, som lyttede til høj musik. Det lykkedes hurtigt betjentene at få kontakt til beboeren, som blev formanet om ikke at forstyrre naboernes nattero, hvorefter man skruede ned for musikken. 

Ej videre i sagen.

 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent

Det er forståeligt, at du fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

 

Er du selv udsat for musik til gene? 

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på tlf. 114. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

 

Astrup – indbrud i kælder


Et indbrud fandt sted på Skørpingvej i Astrup mellem søndag den 10. januar kl. 17:30 og onsdag den 13. januar kl. 10:15. En ukendt gerningsmand brækkede en kælderdør op, hvorved man havde adgang til husets kælder. På nuværende tidspunkt er der dog endnu ikke overblik over stjålne genstande. Tyven forlod gerningsstedet ad kælderdøren.

 

Har du set mistænkelig færden på Skørpingvej i Astrup? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi