Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Aalborg - mandag den 17. maj

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Aalborg – narkopåvirket bilist anholdt


Fredag den 14. maj ved 11-tiden standsede politiet en bilist til kontrol på Vesterbro i Aalborg. Man henvendte sig her til føreren af bilen, en 22-årig mand, hvor betjentene hurtigt fattede mistanke til påvirket kørsel. De instruerede derfor bilisten i at deltage i en alkometer- og en narkometertest.Alkometertesten gav umiddelbart ikke udslag – men det gjorde narkometertesten derimod.

 

Bilisten var tilsyneladende påvirket af kokain og cannabis under kørslen.

Politiet sigtede og anholdt derfor føreren for narkopåvirket kørsel, hvorefter man hjalp den sigtede ind på bagsædet af patruljevognen. En blodprøve blev senere udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp

Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Læs mere på politi.dk

 

Frederikshavn – anholdt knallertfører lugtede kraftigt af hash


Søndag den 16. maj ved 22-tiden standsede politiet en knallert til kontrol på Grønnegade i Frederikshavn. Betjentene fattede hurtigt mistanke til, at føreren var påvirket af narkotika, da en kraftig lugt af hash kunne bemærkes. Adspurgt erkendte knallertføreren, at han havde røget hash et par timer forinden mødet med patruljen.

Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for narkopåvirket kørsel. Man udtog senere en blodprøve som bevismateriale i sagen. 

 

Hobro – højlydt musik til ulempe for nabolaget


Natten til søndag den 16. maj modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en gruppe unge spillede meget højt musik fra en bolig på Mariagervej i Hobro. Grundet det sene tidspunkt på døgnet kørte en beredskabspatrulje forbi stedet, så man kunne tage en snak med vedkommende, der lyttede til høj musik. Efter en fornuftig dialog skruede man ned for musikken, så naboerne kunne få nattero. 

Ej videre i sagen.

 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent

Det er forståeligt, at du fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

 

Er du selv udsat for musik til gene? 

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på tlf. 114. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

 

Sæby – indbrud i værksted


Et indbrud fandt sted på Svangenvej i Sæby mellem mandag den 10. maj kl. 16:00 og tirsdag den 11. maj kl. 09:00. En ukendt gerningsmand skaffede sig adgang til et værksted på adressen, hvorfra man blandt andet stjal to boremaskiner og et svejseapparat. Indbrudstyven forlod gerningsstedet ad hoveddøren til værkstedet.

 

Har du set mistænkelig færden på Svangenvej i Sæby? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Aalborg – indbrud i kælderrum


Mellem torsdag den 13. maj kl. 19:00 og fredag den 14. maj kl. 17:30 fandt et indbrud sted i en kælder på Doravej i Aalborg. En indbrudstyv brød låsen til kælderdøren op, hvorefter man gennemrodede rummet for værdier. Blandt de stjålne genstande var to Sony højtalere og en forstærker.

 

Har du set mistænkelig adfærd på Doravej i Aalborg? Kontakt politiet på tlf. 114

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi