Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk
Nordjyllands Politi – 47-årig mand efterlyses
Nordjyllands Politi efterlyser den 47-årige Jesper Møller Jensen fra Aalborg Øst. Familien er meget bekymret for ham. Ring 114, hvis du har set ham.
Læs mere i efterlysningen på politi.dk
Nordjyllands Politi – Politi efterlyser vidner til knivstikkeri
Nordjyllands Politi efterlyser nu vidner til et knivstikkeri, der skete i går i det centrale Aalborg, hvor en 19-årig mand blev stukket med kniv. Ring 114 med oplysninger.
Læs mere i efterlysningen på politi.dk
Nordjyllands Politi – Håndtering af COVID-19-smittede minkfarme i Nordjylland – aflivning påbegyndt
Torsdag 8. oktober 2020 er Fødevarestyrelsen påbegyndt aflivning af mink i Nordjylland. Aflivningen startede på minkfarme omkring Gjøl. Indsatsen koordineres fra Politigården i Aalborg, hvor myndighederne er samlet i Den Lokale Beredskabsstab. Der er etableret en renseplads på Flyvestationen i Aalborg for de indsatte styrker.
Læs mere i nyhedsopslaget på politi.dk
Frederikshavn – spiritusbilist anholdt
Torsdag den 8. oktober tidligt om morgenen kørte en patruljevogn forbi banegården i Frederikshavn.
Her observerede politiet en bil, som holdt standset i tomgang. Betjentene besluttede sig derfor at udføre kontrol med bilens fører – ren rutine.
Den beslutning fik dog konsekvenser for bilisten. Betjentene fattede nemlig mistanke til, at føreren af bilen, en 34-årig kvinde, muligvis var påvirket. Derfor instruerede de hende i at deltage i en alkometertest.
Testen viste, at kvinden tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hendes promille var over den tilladte grænse på 0,5.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel, hvorefter patruljen bragte hende ind til politigården i Frederikshavn for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.
Sådan kan du være med til at forhindre spirituskørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Læs mere om spirituskørsel på sikkertrafik.dk
Hadsund – bærbar PC stjålet fra bolig
En sort bærbar PC var blandt de stjålne genstande, da der var indbrud på Tyttebærvej i Hadsund.
Mellem onsdag den 7. oktober kl. 17:30 og torsdag den 8. oktober kl. 07:00 slog en ukendt gerningsmand til på adressen.
Vedkommende knuste en rude i et vindue, hvorefter man fik adgang til alle rum i huset. Stort set alle rum havde tydelige tegn på, at gerningsmanden havde gennemrodet dem for værdier.
Undersøgelsen af gerningsstedet viste desuden, at indbrudstyven forlod gerningsstedet ad hoveddøren.
Har du set mistænkelig færden på Tyttebærvej i Hadsund? Kontakt politiet på 114.
Indbrudstyven slår ofte til i efterårsferien
– Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Støvring – værktøj og batterier stjålet ved indbrud
Et indbrud i nybygning fandt sted på en adresse i Støvring mellem onsdag den 7. oktober kl. 18:30 og torsdag den 8. oktober kl. 07:25.
En undersøgelse af gerningsstedet viste, at indbrudstyven brød hoveddøren op, hvorefter man bevægede sig rundt i husets stueetage. Blandt de stjålne genstande var en skruemaskine, diverse batterier og en arbejdsradio.
Tyven forlod derefter gerningsstedet ad den opbrudte hoveddør.
Har du set mistænkelig færden i Støvring? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.