Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Aalborg - fredag den 6. november

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.

 

Rigspolitiet – Politiet på spirituskontrol


De traditionsrige ”snefaldsfester” er aflyst landet over på grund af Covid-19. Frigivelsen af julebryggen vil dog stadig finde sted. Man kan nemlig købe den i supermarkeder og på tankstationer før kl. 22:00. Politiet markerer frigivelsen af julebryggen med en landsdækkende målrettet indsats rettet mod spiritus-/narkotikakørsel.
Læs mere i nyhedsopslaget på politi.dk

 

Aalborg – 9,77 gram kokain konfiskeret takket være borgertip


Torsdag den 5. november modtog Nordjyllands Politi borgertip om, at der på dagen skulle være en del ulovlige stoffer på en adresse i Aalborg. Senere samme dag ved 21-tiden sendte Nordjyllands Politi derfor en patruljevogn til adressen for at undersøge sagen nærmere.

Da politiet ankom til stedet, traf de beboeren – en 32-årig mand. Forevist betjentenes politi-ID så manden ud til at blive nervøs og fik efter sigende pludseligt meget ond i maven, hvorefter han løb mod et badeværelse. Betjentene havde dog mistanke til, at manden forsøgte at få dem til at forlade stedet.

Manden blev gjort bekendt med, at han sigtes for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og at betjentene nu ville ransage lejligheden. Besynderligt nok forsvandt mavesmerterne, hvorefter manden fortalte, at ”det var i skabet”. Det viste sig, at han gemte på 9,77 gram kokain, som politiet omgående konfiskerede med henblik på senere destruktion. Manden erkendte at være ejer, men understregede, at stofferne var til eget brug.

Nordjyllands Politi rækker en tak til offentligheden for de tip, som ledte til konfiskeringen af de ulovlige, euforiserende stoffer.

 

Buddum – påvirket bilist sigtet efter færdselsuheld


På Alsvej i Buddum kom en 29-årig mand kørende i varebil torsdag den 5. november ved 23-tiden. Han havde fået lidt for meget at drikke – og det fik desværre konsekvenser. 

Manden kørte nemlig i grøften. En anden bilist holdt omgående ind til siden og ringede 112, hvorefter en patruljevogn og en ambulance rykkede ud til stedet. Heldigvis kunne de ved deres ankomst konstatere, at der ingen personskade var i forbindelse med uheldet. 

Politiet instruede manden i at deltage i en narkometertest og en alkometertest. Begge test gav udslag – manden havde tilsyneladende indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5. Samtidig var han tilsyneladende påvirket af cannabis.

Politiet sigtede og anholdt derfor den 29-årige mand for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og spirituskørsel. Manden erkendte selv at have drukket for meget inden sin køretur.

 

Frederikshavn – høj musik forstyrrede nabolag efter midnat


Naboerne til en bolig på Vestergade i Frederikshavn kunne ikke få lukket et øje fredag den 6. november – helt frem til 01-tiden – takket være en beboer i området, som spillede aldeles høj musik. Nordjyllands Politi modtog flere anmeldelser om dette, hvorefter vagtcentralen sendte en ledig patrulje til stedet for at tage kontakt til vedkommende, som spillede høj musik til gene for nabolaget. Politiet traf vedkommende på adressen, formanede dem og fik slukket for musikken. Der faldt derefter ro på i området.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.
Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi