Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Klarup – Kanonslag beslaglagt ved ransagning
I går aftes, torsdag d. 26. november 2020, slog betjente fra Operativ Efterforskning ved Nordjyllands Politi til mod en 19-årig mands adresse i byen Klarup øst for Aalborg. Her fandt politifolkene en større mængde kanonslag.
Læs mere i nyhedsopslaget på politi.dk
Frederikshavn – narkopåvirket bilist anholdt
Politiet patruljerede ad Rimmens Alle ud for Frederikshavn torsdag den 26. november for at udføre kontrol med forbipasserende bilister. Ved 16-tiden standsede man her en bilist til kontrol.
Føreren af bilen, en 35-årig mand, så ved første blik ud til at være nervøs over, at politiet havde standset ham. Politiet fik her mistanke til, at manden var påvirket.
Det skulle dog komme an på en narkometertest.
Testen viste desværre, at manden tilsyneladende var påvirket af opiater. Dette benægtede han dog, men han erkendte derimod at have indtaget Kodimagnyler kort tid inden mødet med politiet.
Ikke desto mindre sigtede og anholdt politiet bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Bilisten blev derefter sat ind bag i patruljevognen for at blive kørt til skadestuen, hvor man senere udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen.
Skagen – indbrudstyv stjal mountainbike, gryder og dyner
Et indbrud fandt sted på Rolighedsvej i Skagen mellem lørdag den 31. oktober kl. 10:00 og torsdag den 26. november kl. 16:40. Indbrudstyven fik adgang til huset via en terrassedør, hvorefter man gennemrodede boligen for værdier. Blandt de stjålne genstande var en sølvfarvet mountainbike, en lampe, diverse gryder og seks stk. dyner. Tyven forlod gerningsstedet ad samme terrassedør, som man var kommet ind ad.
Har du set mistænkelig færden på Rolighedsvej i Skagen? Kontakt politiet på tlf. 114.
Indbrudstyven slår oftere til op til jul
– Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Aalborg – bilist uden førerret sigtet
Onsdag den 25. november ved 10-tiden kom en 25-årig bilist kørende ad Hobrovej ud for Aalborg. Bilisten blev her standset af en patruljevogn, da politiet havde besluttet sig for at udføre kontrol med ham. Det viste sig, at føreren i en tidligere hændelse havde fået inddraget førerretten til personbil. Derfor sigtede politiet ham for kørsel uden førerret.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.