Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Aalborg - fredag den 13. november

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.

 

Aalborg: Indbrudstyv anholdt – tyvekosterne stod fremme i hans lejlighed


Gerningsmanden slog ruden ind med en sten, da der var indbrud i en restauration i Aalborg natten til tirsdag den 10. november. Alt i alt stak tyven af med 20 vinflasker.

Men desværre for indbrudstyven, kunne ejerne se, at et nøglekort havde været i brug for at få adgang til bygningens butikslokale i forbindelse med indbruddet. Samme kort var ligeledes taget i brug to dage tidligere, hvor der også havde været indbrud i butikken. Dét forklarede anmelder til Nordjyllands Politi, hvorefter en patrulje kørte hjem til nøglekortets ejer for at undersøge sagen nærmere tirsdag formiddag.

Da politiet ankom, viste anmelder, hvor de havde fundet knuste vinflasker, som tilsyneladende var identiske med de stjålne flakser i indbruddene. Flaskerne havde de fundet i nærheden af det lejlighedskompleks, hvor nøglekortets ejer boede. Det så ud til, at sagen hurtigt ville blive opklaret.

På vej til adressen traf politiet endvidere en mand, som anmelder troede var nøglekortets ejer. Det viste sig dog at være en anden person – en 24-årig mand, som boede i lejligheden ved siden af. Vedkommende var tydeligt beruset og havde rifter og sår på begge håndled, hænder og arme. Men da der ingen politimæssig interesse var, fortsatte politiet til adressen, hvor de fik kontakt til nøglekortets ejer.

Ejeren forklarede kort, at han ikke kendte til noget indbrud, men at han havde en idé om, hvem der kunne have gjort det. Ejeren foreviste frivilligt sin lejlighed, hvor politiet umiddelbart ikke fandt tegn på, at de stjålne vinflasker var eller havde været på stedet. 

Nøglekortets ejer forklarede, at hans nabo måske var involveret i indbruddet. Han havde nemlig stjålet fra ham tidligere, og på det seneste havde han ikke kunne finde den ene af hans to nøglebrikker til butikken. Og da politiet netop havde observeret, at naboen havde skræmmer, der kunne stamme fra glasskår fundet på gerningsstedet, gav forklaringen mening. De knuste vinflasker, som tilhørte forurettede, kunne ligeledes være blevet smidt ud af naboen.

Politiet forsøgte derfor at tage kontakt til naboen. I første omgang var der dog ingen hjemme – men senere på dagen lykkedes det at træffe manden, da politiet bankede på igen. Naboen fortalte, at han ikke kendte noget til indbruddet, og forklarede, at rifterne på hans arme skyldtes, at han havde skåret sig på noget glas.

Det lød selvfølgelig plausibelt – men da betjentene trådte indenfor i lejligheden, kunne de se både tomme og fyldte vinflasker på gulvet og bordene. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at de var identiske med de stjålne vinflasker.

Politiet sigtede og anholdt derfor den 24-årige nabo til nøglekortets ejer for indbruddet i butikken tirsdag den 10. november.

 

Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper. 
 
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Aalborg SØ – spiritusbilist fik sit køretøj beslaglagt


En 66-årig bilist blev standset af politiet på Elmesvinget ud for Aalborg SØ torsdag den 12. november ved 21-tiden. Bilisten kom kørende ad vejen, da en patruljevogn signalerede, at han skulle standse. En rutinemæssig kontrol. Her viste en udåndingstest, at bilisten havde en promille på 1,4 – klart over den lovlige grænse på 0,5 promille. Politiet kunne desuden se i deres system, at det ikke var første gang, manden var blevet taget for spirituskørsel. Manden havde derudover fået førerretten til personbil frakendt i en tidligere hændelse.

Politiet sigtede og anholdt derfor manden for spirituskørsel og kørsel uden førerret. Da det var 3. gang, manden sigtes for spirituskørsel, beslaglagde politiet mandens køretøj.

 

Sådan kan du være med til at forhindre spirituskørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere om spirituskørsel på sikkertrafik.dk

Aalborg – narkopåvirket bilist anholdt


En patruljevogn kom kørende ad Sønderbro i Aalborg torsdag den 12. november ved 19-tiden, da man her besluttede sig for at udføre kontrol med en personbil på vejen af rutinemæssige årsager.

Føreren viste sig at være en 43-årig mand. Da han mødte politiet, fortalte han, at han ikke havde gjort noget ulovligt og var uforstående overfor, hvorfor politiet havde standset ham. Betjentene lagde dog mærke til, at manden talte snøvlet – og så havde han blanke, røde øjne. Tydelige tegn på, at manden var påvirket.

En nystagmus-test indikerede, at bilisten havde indtaget narkotika, og derfor havde kørt i bil under påvirkning af euforiserende stoffer. En anden patrulje blev dog tilkaldt, da de havde mere avanceret testgrej med sig. Få minutter senere fik de svaret – manden var tilsyneladende påvirket af både amfetamin og metamfetamin.

Politiet sigtede og anholdt derfor den 43-årige mand for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Han fik sig derefter en køretur i patruljevognen til Aalborg Universitets Hospital for at få udtaget en blodprøve, som politiet vil bruge som bevismateriale i sagen.


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi