Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Væltet gyllebeholder viste sig at være majs
Mandag aften kl. 2000 modtog politiet en anmeldelse om, at der på Harkenvej i Rakkeby, var væltet en gyllebeholder og at indholdet nu lå på vejen. Der skulle være meget glat på stedet. Da patruljen nåede frem viste det sig, at det var majs der var tabt på vejen. Der var igangsat oprydning, der næsten var færdigt og der var ikke glat på stedet.
Færdselsuheld med materiel skade
Tirsdag morgen kl. 0726 skete der et færdselsuheld på Bodumvej i
Aalborg Ø. I krydset Bodumvej Humlebakken kørte en knallert frem mod rødt lys. Med forholdsvis lav hastighed kørte knallerten ind i en bil, der befandt sig i krydset. Der skete udelukkende materiel skade ved uheldet.
Færdselsuheld med narkopåvirket bilist
Tirsdag morgen kl. 0631 skete der et færdselsuheld på Aggersundvej i Løgstør kommune. En personbil kørte i sydøstlig retning. Her foretog han en overhaling af anmelderen og påkørte derved en cyklist, der kørte i modsatte vognbane. Cyklisten brækkede håndledet ved påkørslen. Da politiet afhørte bilisten kunne de konstatere, at han virkede påvirket. Han blev testet for narko, og testen gav udsving for amfetamin. Han blev derfor anholdt, og der blev udtaget en blodprøve på Farsø sygehus.