Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk
Rigspolitiet – Politiets indsats mod spirituskørsel hen over sommeren 2020
I perioden fra mandag den 15. juni til og med søndag den 26. juli gennemførte politiet landet over en målrettet indsats mod spirituskørsel. Indsatsen var koordineret med Rådet for Sikker Trafiks kampagne Stop Spirituskørsel.
Læs mere i Rigspolitiets nyhedsopslag fra den 28. juli 2020
Hjørring – unge undskyldte for høj musik og skruede ned
”De unge spiller igen utroligt høj musik fra soundbokse i området.”
Sådan lød første del af anmeldelsen mandag den 27. juli om sent om aftenen, da en gruppe unge borgere festede i nærheden af en skole i Hjørring omegn. Ifølge anmeldelse var det et gentagene problem for nabolaget. Nordjyllands Politi sendte derfor en patrulje til stedet for at tage en snak med festens personer.
Betjentene fik kontakt til de unge, som gav udtryk for, at de var kede af at have spillet for højt. Det var efter sigende bestemt ikke meningen, at de ville genere nabolaget. De skruede med det samme ned for musikken. Der faldt derefter ro på i området.
Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er helt forståeligt, at du/I fester derhjemme – især siden man ikke kan tage til festival i år. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue ned for musikken, når det bliver sent. Men hvis du selv er udsat for høj musik sent om natten, så tag gerne kontakt til festens personer, før du anmelder festen til politiet. En venlig henvendelse og gensidig forståelse virker ofte – de unge er jo sjældent ude på at genere.
Virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – kontakt politiet på 1-1-4.
Aalborg Sv – vindmølle stjålet fra kolonihavehus
En ukendt gerningsmand brød ind i et kolonihavehus i Aalborg Sv mellem søndag den 26. juli kl. 16:00 og mandag den 27. juli kl. 11:00.
Indbrudstyven brød både en havelåge og husets hoveddør op, formodentlig med et koben. Fra huset blev der blandt andet stjålet to solcelle inverter og en 12 volt, 500 watt vindmølle med ca. 1 m. i vingefang.
Tyven forlod gerningsstedet ad den opbrudte hoveddør.
Har du set mistænkelig færden i forbindelse med sagen? Kontakt politiet på 114.
Når du er ude af huset, slår indbrudstyven til
– hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Svenstrup J – indbrud i bolig
6-8 sølvskeer og ca. 15.000 kr. fordelt på dansk og udenlansk valuta – dét var blandt de stjålne genstande, da der var indbrud i en bolig på Troldhasselvej i Svenstrup J.
Indbrudstyven fik adgang til boligen ved at bryde en terrassedør op med et ukendt redskab. Hele huset blev derefter gennemrodet for værdier. Tyven forlod derefter gerningsstedet ad den opbrudte terrassedør.
Indbruddet fandt sted mellem lørdag den 25. juli kl. 18:00 og mandag den 27. juli kl. 00:30.
Har du set mistænkelig færden på Troldhasselvej i Svenstrup J? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.