Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk
Pandrup – narkopåvirket bilist anholdt
Tirsdag den 29. september om morgenen kom en patrulje kørende ad Bredgade ud for Pandrup, da man her standsede en personbil til kontrol.
Betjentene henvendte sig til føreren af bilen, som viste sig at være en 30-årig mand. Af rutinemæssige årsager instruerede politiet manden i at deltage i en narkometertest.
Desværre for den 30-årige mand fik testen konsekvenser – den viste nemlig, at han tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten. Efterfølgende kørte patruljen manden til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.
I Danmark har vi nulgrænse for ulovlige stoffer i trafikken
Nulgrænsen gælder for bl.a.:
Amfetamin (speed).
Kokain.
Cannabis (hash, marihuana, pot).
LSD.
Ecstasy.
Heroin.
Svampe, der indeholder psilocin og psilocybin.
Khat.
Poppers (amylnitrit).
GHB (fantasy).
Morfin.
Metadon.
Benzodiazepiner, der ikke er på recept.
Hvis politiet stopper dig og finder tegn på, at du har taget ulovlige stoffer, vil du få taget en blodprøve. Det er resultatet af blodprøven, der tæller som bevis.
Læs mere på sikkertrafik.dk
Aalborg – fest dæmpet af patrulje
”Der er vild fest på adressen”, lød anmeldelsen natten til onsdag den 30. september, da der var fest på en adresse i Aalborg.
Grundet tidspunktet på døgnet sendte vagtcentralen en ledig patrulje til stedet for at tage en snak med beboerne.
Kort tid efter ankom en beredskabspatrulje til stedet, hvor man fik kontakt med den ansvarlige for festen. Vedkommende udviste forståelse for anmeldelsen og skruede ned for musikken.
Der faldt derefter ro på i området.
Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.
Er du selv udsat for musik til gene?
Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.
Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 1-1-4. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt,
Horne – værktøj stjålet fra varebil
Diverse former for værktøj, herunder en boremaskine, en rundsav og en slaghammer – dét var blandt de stjålne genstande, da et indbrud fandt sted i en varebil, som stod parkeret på Bakkedraget i Horne.
Indbrudstyven skar bagklappen op, hvorefter man fik adgang til kosterne.
Har du set mistænkelig færden på Bakkedraget i Horne? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.