Nordjyllands Politi: Nyt fra Aalborg - onsdag den 17. juni

dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark


De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Klik her for at læse mere på coronasmitte.dk

 

Nordjyllands Politi – Ulykke årsag til dødsfald i Sæby


Nordjyllands Politi har siden den 15. juni 2020 efterforsket omstændighederne omkring en ældre kvindes død i Sæby – omstændigheder, som politiet i første omgang betegnede som mistænkelige. Men Nordjyllands Politi kan efter en række undersøgelser nu konkludere, at der tale om en ulykke.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag den 16. juni

Nordjyllands Politi – Ulykke bag dødsfald


Nordjyllands Politi har undersøgt omstændighederne omkring den unge mand, som d. 15. juni 2020 druknede i Vestre Fjordpark i Aalborg; og konklusionen er, at der er tale om en tragisk ulykke.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag den 16. juni

Frederikshavn – borgere bortvist fra Plantagen


Høj musik til gene blev anmeldt fra Plantagen i Frederikshavn tirsdag den 16. juni om natten. En patrulje blev tilsendt stedet, hvor de traf borgerne, der lyttede til høj musik. De blev instrueret i at skrue ned, hvilket de gjorde. Man valgte dog senere at skrue op for musikken igen, hvorfor endnu en anmeldelse fandt sted. Da patruljen nu var nødt til at genbesøge stedet for at skrue ned for musikken igen, blev festens personer bortvist fra stedet.

Aalborg – musik til gene fra Jomfru Ane Parken dæmpet


”Der bliver spillet højt musik til gene fra en boomblaster i Jomfru Ane Parken” – sådan lød anmeldelsen fra nabolaget omkring Jomfru Ane Parken, hvor der tirsdag den 16. juni blev spillet høj musik til gene om natten. En patrulje blev tilsendt stedet, hvor de traf en flok yngre borgere. Politiet instruerede dem i at skrue ned for musikken, hvilket de gjorde. Der faldt derefter ro på i området.

Fest med omtanke – skru ned, når det bliver sent

Dine naboer er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned, når det bliver sent. Hvis du eller dine naboer er akut generet af støj – herunder høj musik sent om natten – og det ikke hjælper med venlige henstillinger, så kan man kontakte politiet og anmelde vedkommende.

Aalborg – fest med høj musik til gene for naboerne


En borger bosiddende på Stjernepladsen i Aalborg anmeldte onsdag den 17. juni kort efter midnat, at der var larm og musik fra en nærliggende adresse. ”Det har stået på hele aftenen”, lød det fra anmelderen. Politiet bankede derfor på ved adressen, hvor de traf den pågældende borger, der lyttede til høj musik i forbindelse med en festlig begivenhed. Vedkommende blev instrueret i at skrue ned for ikke at genere naboerne, hvilket de gjorde.

Vester Tversted – indbrud i sommerhus


Et sommerhus i den nordlige del af Vester Tversted blev udsat for indbrud mellem den 17. maj kl. og mandag den 15. juni kl. 19:20. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at bryde et vindue til et køkken op, formodentlig med et koben. Blandt de stjålne genstande var en væglampe i lys eg med en hvid lampeskærm. Tyven forlod gerningsstedet ad en terrassedør.

Har du set mistænkelig færden i den nordlige del af Vester Tversted? Kontakt politiet på 114.

 

Indbrudstyvene slår til, når du er på sommerferie
– hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper. 
 
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

Hjørring – 25-årig narkopåvirket knallertfører anholdt


Onsdag den 17. juni kort efter midnat blev en 25-årig mand sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Manden havde ført knallert ad Frederikshavnsvej i Hjørring, da han blev standset af politiet til et rutinetjek. Manden blev instrueret i at deltage i en narkometertest grundet mistanke til påvirket kørsel. Testen gav positivt udslag for, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Efterfølgende blev manden kørt til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

Frederikshavn – 41-årig knallertfører anholdt for narkokørsel


En 41-årig mand blev sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer på Skagensvej i Frederikshavn. Politiet standsede manden, mens han førte knallert, da han ikke havde styrthjelm på. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev manden instrueret i at deltage i en narkometertest, som gav udslag for, at manden var påvirket af stoffer. Derudover observerede politiet, at manden ikke havde lovpligtig forsikring på sin knallert. Derfor blev han også sigtet for mangel på forsikring og brug af styrthjelm, som er lovpligtigt ved knallertkørsel. Anholdelsen fandt sted tirsdag den 16. juni om eftermiddagen. Efterfølgende blev manden kørt til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Kilde: Nordjyllands Politi