Nordjyllands Politi: Nyt fra Aalborg - mandag den 31. august

dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark


De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk

 

Nørresundby, Aalborg C & Aars – højlydt musik til gene dæmpet


Nordjyllands Politi modtog flere anmeldelser om musik til ulempe i weekenden.

En adresse i Nørresundby blev fx anmeldt fredag den 28. august om sent aftenen, da der jævnligt var høj musik fra adressen til gene for nabolaget. En ledig beredskabspatrulje kørte derfor til stedet, hvor man traf de personer, som lyttede til højt musik. Vedkommende udviste forståelse for anmeldelsen efter en dialog med betjentene, hvorefter man dæmpede musikken.

I Aalborg C blev en fest ligeledes anmeldt lørdag den 29. august sent om natten som værende til gene for naboerne.
En ledig patrulje i området kørte derfor til stedet for at tage en snak med beboerne. Det viste sig, at der var tale om en fødselsdagsfest. Festens personer udviste dog forståelse for anmeldelsen og skruede ned for musikken efter en fornuftig dialog med betjentene.

Lørdag den 29. august sent om natten blev en havefest i Aars også anmeldt som værende til gene for nabolaget. Det lykkedes politiet at få telefonisk kontakt til festens personer. Vedkommende ville skrue ned efter opkaldet var endt. Der faldt derefter formodentlig ro på i området.

 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent

Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

På forhånd tak for omtanken.

 

Er du selv udsat for musik til gene? 

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 1-1-4. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

 

Ravnkilde – spiritusbilist kørte ind i vejtræ


Nordjyllands Politi anholdt en formodet spiritusbilist som følge af et solouheld i Ravnkilde.

Fredag den 28. august om aftenen kom bilisten kørende ad en vej, hvor vedkommende formodentlig var for påvirket til at undvige et vejtræ i et helleanlæg. 

Bilisten kørte nemlig ind i træet – og bilen væltede som resultat heraf om på taget.

En beredskabspatrulje rykkede derfor ud til stedet.

 

Ved betjentenes ankomst kunne de heldigvis konstatere, at bilisten var uskadt. Bilen led dog materielle skader i uheldet.

Grundet mistanke til spirituskørsel instruerede betjentene bilisten i at deltage i en alkometertest. Og ganske rigtigt: testen gav udslag for, at bilisten formodentlig havde indtaget spiritus i sådan en grad, at vedkommendes promille var over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel. Derefter kørte patruljen den formodede spiritusbilist til skadestuen for kontrol samt med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen. 

 

Hvad er straffen for spritkørsel?

Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:

Vi antager, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto), og bliver taget med en promille på 0,93. Du får ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.

Ved spritkørsel skal du desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kr.

Bliver du taget flere gange med alkohol i blodet, stiger straffen.

Læs mere om straffen for spirituskørsel på sikkertrafik.dk

 

Hirtshalsmotorvejen – færdselsuheld i vådt føre


Et færdselsuheld fandt sted på Hirtshalsmotorvejen i nærheden af Tylstrup fredag den 28. august om eftermiddagen.

En bilist ville foretage en overhaling, da han mistede herredømmet over sin personbil. Det er muligt, at vedkommende mistede herredømmet over sit køretøj pga. aquaplaning, da der var en del regnvand på kørebanen. Bilen – fortsat ude af kontrol – kørte ud på en mark, hvor den rullede rundt på taget 2-3 gange.

En ambulance og en beredskabspatrulje rykkede omgående ud til stedet. Da de ankom, kunne man heldigvis konstatere, at der ingen personskade var i forbindelse med uheldet. Føreren var uskadt. 

Bilen led dog større materielle skader.

Nibe – indbrud i forretning


Et 4-cifret beløb kontanter – dét var blandt de stjålne genstande, da der var indbrud i en butik på Toften i Nibe.

En indbrudstyv brød et vindue op med et en skruetrækker, hvorefter vedkommende bevægede sig gennem et salgslokale, en baggang og et fællesrum.

Indbruddet fandt sted mellem torsdag den 27. august kl. 17:15 og fredag den 28. august kl. 08:17.

Har du set mistænkelig færden på Toften i Nibe? Kontakt politiet på 114.

 

Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper. 
 
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

Søholt – indbrud i hus på landejendom


En indbrudstyv slog til på Nørkærvej i Søholt på et tidspunkt mellem tirsdag den 25. august kl. 15:00 og fredag den 28. august kl. 07:00.

Tyven brød et vindue op for at få adgang til huset, hvorefter man bevægede sig indenfor. Huset var dog heldigvis ubeboet. 

Intet er meldt stjålet på nuværende tidspunkt.

Har du set mistænkelig færden på Nørkærvej i Søholt? Kontakt politiet på 114.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Kilde: Nordjyllands Politi