Neuropædiatrisk Team søger ergo-/ fysioterapeut til vikariat i 2,5 år

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som vikar for ergoterapeut/fysioterapeut ved Neuropædiatrisk Team på Børn og Unge afdelingen  Aalborg Universitetshospital (AAUH) er ledig til besættelse 1 august eller snarest derefter. Stillingen er på 15 timer/ugen

Neuropædiatrisk Team er et specialiseret tværfagligt tilbud til børn og unge fra 0-18 år, primært bosiddende i Region Nordjylland med et udrednings-, habiliterings og/eller rehabiliteringsbehov. Teamet består af ergo- fysioterapeut, socialrådgiver og neuropædiatere, Vi arbejder tæt sammen med psykologer, diætister og øvrige personale på selve børneafdelingen. Vi vægter tværfagligheden højt og oplever at den tværfaglige sparring bidrager til vores egen faglige udvikling og giver mest værdi for de børn og familier vi følger.

Børn og Unge afdelingen, AAUH varetager specialiserede regionale funktioner iht. Sundhedsstyrelsens specialeplan, samt højtspecialiseret neonatologi, endokrinologi, nefrologi, urologi, neuropædiatri, kardiologi, reumatologi, hæmatologi og onkologi under samarbejdsaftaler med Skejby Universitetshospital.

Børn og Unge på AAUH er en universitetsafdeling med et alment sengeafsnit, neonatalafsnit, et separat børneonkologisk afsnit, samt et daghospital, ambulatorium desuden har afdelingen et neuropædiatrisk team samt et palliativt team.

Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø, som er organiseret i Forskningsenheden for Børn og Ungemedicin i Region Nordjylland. Forskningsenheden repræsenterer alle subspecialer indenfor Børne- og Ungemedicin og har derfor en bred portefølje af projekter.

Vi søger en terapeut der:

  • Har erfaring med undersøgelse og behandling af børn indenfor det neuropædiatriske område
  • Har stor lyst til at arbejde indenfor specialområdet
  • Har erfaring med og prioriterer tværfagligt samarbejde
  • Er fleksibel og kreativ i forhold til opgaveløsning
  • Trives med periodisk travlhed og kan lide at have mange jern i ilden
  • Kan prioritere egne arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt
  • Har god skriftlig og mundtlig formidlingsevne
Væsentlige funktionsområder:
  • Deltage i undersøgelse og udredning af børnene
  • Samarbejde med afdelingens personale i forbindelse med indlæggelse og behandling af de børn vi følger
  • Vurdere behov for og medvirke til afprøvning af hjælpemidler i samarbejde med barnets hjemkommune
  • Yde vejledning/rådgivning til forældre og fagpersoner i barnets nærmiljø
  • Medvirke til at koordinere indsatsen omkring det enkelte barn
  • Deltage i tværfaglige møder internt og eksternt
  • Varetage specifikke undervisningsopgaver
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er afhængig af, at der foreligger en blank børneattest (bekendtgørelse nr. 650 af 27.06.2005).

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ergoterapeut Jeanette Kristensen, tlf. 21590430, e-mail Jeanette.k@rn.dk

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d5bc173a-efc9-453e-981a-adadc775ffc9

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851891

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet