En 18-årig ung mand blev natten til torsdag sigtet og anholdt.
Den unge mand kom kørende ad Hobrovej i Aalborg, idet politiet standsede ham.
Han fik foretaget en narkotest, der viste, at han var påvirket af både cannabis og kokain.
Efterfølgende ransagede politiet mandens bil, og i bilen fandt politiet 14,26 gram amfetamin, to knive, en økse og et knojern.
Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:
- Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
- Du får en bøde
- Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
- Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.