MICROSOFT POWER PLATFORM-KONSULENT TIL AALBORG UNIVERSITET

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Aalborg Universitet har vi sat fart på anvendelsen af no-code/low-code-løsninger til at understøtte universitetets fortsatte digitalisering. I den forbindelse søger vi en Power Platform-konsulent til AAU’s IT-afdeling AAU IT Services (ITS), hvor du bliver ansat i afdelingen Udvikling og Digitale Services.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, og stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2024.

Jobbeskrivelse

Som Power Platform-konsulent kommer du til at arbejde med:

Platformsstyring:

  • Sikre optimal drift og kontinuerlig optimering af Power Platform
  • Udvikle og implementere processer til effektiv platformsstyring.

  • Forretningsstøtte:
  • Samarbejde med forretningsenheder for at forstå behov og sikre, at Power Platform-løsninger understøtter forretningsprocesserne
  • Være rådgiver og ekspert inden for Power Platform-anvendelse.

  • Applikationsstyring:
  • Designe, udvikle og administrere Power Apps
  • Implementere og vedligeholde skræddersyede løsninger på tværs af organisationen.

  • Governance og compliance:
  • Medvirke til udarbejdelse og implementering af procedurer og retningslinjer for Power Platform-brug
  • Overvåge og sikre overholdelse af sikkerhedsstandarder og databeskyttelsesregler.

  • Vi kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads med en god atmosfære. Du vil møde erfarne og hjælpsomme kolleger, som værdsætter samarbejde og giver løbende sparring.

    Kvalifikationer

    Du har, gennem studieprojekter eller tidligere jobs, fået kvalifikationer inden for nogle af nedenstående områder:
  • Power Platform, herunder Power Apps, Power Automate og Power Virtual Agents
  • Erfaring med udvikling og implementering af AI-løsninger er en fordel
  • Evne til at forstå og analysere komplekse forretningsprocesser
  • Kendskab til governance og compliance inden for Power Platform
  • Kendskab til sikkerhedsmodeller i Power Platform/Dynamics 365 CE er en fordel
  • Kommunikationsfærdigheder til effektivt at samarbejde med forskellige forretningsenheder.

  • Din vigtigste kvalifikation er dog lysten til at lære mere og følge med i udviklingen og de konstant nye muligheder på cloud-platformene.

    Din profil

    Du har en relevant uddannelse, f.eks. inden for datalogi, softwareudvikling eller Informationsvidenskab. Vi opfordrer dig til at søge, uanset om du er nyuddannet eller erfaren. Diversitet skaber dynamik. Teamånd, struktur og fleksibilitet er et must.

    Personlige kvalifikationer:
  • Ansvarsbevidst og serviceminded
  • Har overblik og kan prioritere opgaverne, når der er tryk på
  • Udstråler energi, har godt humør og en konstruktiv tilgang til udfordringer, brugere og kollegaer
  • Teamplayer, der er god til at arbejde selvstændigt og have fokus på struktur, fremdrift, kvalitet og resultater.

  • Hvad kan vi tilbyde

    Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor omgangstonen er uhøjtidelig. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Læs mere om ITS påwww.its.aau.dk/om-aau-it-services/

    Vi tilstræber en 37 timers arbejdsuge med flex- og fix-tid, hvor timer optjent i travle perioder prioriteres afspadseret i mindre travle perioder.

    Mere information om stillingen

    Hvis du vil vide mere om stillingens indhold eller arbejdsforhold i øvrigt, er du velkommen til at kontakte teamleder Gert Espersen,ge@its.aau.dk, tlf. 5137 3550.

    Samtaler gennemføres primo marts 2024.

    Løn og ansættelsesvilkår

    Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

    Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

    Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

    AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

    Ref. nummer

    1218025

    Ansøgningsfrist

    03.03.2024

     

    INFORMATIONER OM STILLINGEN:

    - Arbejdspladsen ligger i:

    Aalborg Kommune

    -Virksomheden tilbyder:

    -Arbejdsgiver:

    Aalborg Universitet, Fredrik Bajers vej, 9220 Aalborg Øst

    -Ansøgning:

    Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

    Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5995041

    Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
    Kilde: JobNet