Meldgaard Miljø A/S søger DRIFTSOPERATØRER til spændende forretningsområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aktiviteterne under Meldgaard Miljø A/S spænder fra dagrenovation til restprodukter (slagge), erhvervsaffald, miljøpladser samt driften af sorteringsanlæg mv. 

I Meldgaard Miljø A/S er vi i gang med opførelsen af et farvesorteringsanlæg i Aalborg, med planlagt start af test senest den 14. juni 2024 og fuld drift senest den 14. juli 2024. Vi har forpligtet os til at drifte anlægget i 18 år, da vi har vundet kontrakten ved Nordværk. Anlægget skal sortere grønne og sorte poser, der indeholder madaffald og restaffald. Sorteringen sker via optiske sensorer, og poserne bliver derefter ledt ud på de rigtige transportbånd. Efter sortering fragter vi de sorte poser med restaffald til forbrændingsanlægget ved Nordværk. De grønne poser bliver afhentet ved farvesorteringsanlægget af Nordværk, hvor madaffaldet skal udnyttes et andet sted. Anlægget forventes at modtage 48.000 tons om året og har en kapacitet på 58.000 tons.   

Jobbet 
Der er er tale om en stilling som driftsoperatør på vores nye farvesorteringsanlæg i Aalborg, hvor arbejdsstedet er Troensevej 2P, Aalborg Ø. Da vi er i opstartsfasen, vil du selv være med til at forme dagligdagen ved at opsøge forbedringsforslag samt løse problemstillinger i tæt samarbejde med driftslederen.

Du vil indgå i et team bestående af driftslederen samt 3-4 operatører.

Du skal være med til at sikre kontinuerlig og optimal drift af farvesorteringsanlægget, at det bliver vedligeholdt løbende samt at bygninger og anlæg fremstår præsentable. Dette indebærer overvågning af anlæg, reagere på alarmer, daglig rengøring, fejlfinding, reparation og ad-hoc opgaver.     

Om dig 
Du har teknisk kendskab/faglig uddannelse som mekaniker, elektriker, elektromekaniker, procesoperatør eller evt. erfaring inden for landbrug med god forståelse for vedligehold og optimering. Erfaring som vedligeholdelsestekniker eller operatør samt besiddelse af kørekort C og truckcertifikat er en fordel. 

Det er samtidig vigtigt at du:

  • Er kvalitetsbevidst og besidder ordenssans
  • Har god situationsfornemmelse og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Arbejder struktureret, systematisk og detalje orienteret
  • Har IT erfaring på brugerniveau

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.  

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Søren Bach på tlf. 27 75 22 20 eller sende os din ansøgning via linket senest den 10. marts 2024. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Meldgaard Miljø A/S, Troensevej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994262

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet