Medarbejder til selskabsskatteret i Fonde og Foreninger - Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne arbejde med selskabsskatteret og de særlige regler, der gælder for beskatningen af fonde, foreninger og selvejende institutioner? Kunne du tænke dig at arbejde med sagsbehandling og kontrol samt løbende være i dialog med skatteyderne og deres rådgivere? Så har du mulighed for at være en del af vores hold. Du vil passe godt ind, hvis du har kompetence indenfor selskabsskatteret og eventuel moms, godt humør og gå på mod. Der er variation i vores opgaver, og gode udviklingsmuligheder.

Spændende og afvekslende opgaver
Vi søger en ny medarbejder, som allerede har erfaring på området eller er i starten af sin karriere. Vores hovedopgave er at besvare de henvendelser, vi får fra fondene og foreningerne mv., men også andre opgaver som efterkontroller på udvalgte områder, strategiarbejde, høringer i forbindelse med lovændringer mv.

Hovedopgaver:

  • At bestemme den objektive skattepligt - fx om en enhed er omfattet af reglerne i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.
  • Opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i henholdsvis selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.
  • Undtagelsesbestemmelserne i selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven ift. årlig oplysningspligt.
  • Vurdering af Fonde/ Foreningers formål fordi velgørende organisationer har forskellige skattefordele i lovgivningen.
  • Forskellige godkendelser og fritagelser.
  • Skriftlige afgørelser.
  • Vejledning på skrift og i telefonen.
  • Momsfritagelse og momskompensation
Henvendelserne fra fondene og foreningerne er forskelligartede og af varierende sværhedsgrad. I opstartsfasen tilrettelægges et individuelt introduktionsprogram med makkerordning, og dine opgaver vil blive tilpasset dine kompetencer og ønsker om udvikling. Der vil løbende være mulighed for at få egne ansvarsområder.

Faglig velfunderet i selskabsskatteret
Det er vigtigt, at du har en skattemæssig baggrund som f.eks. skatterevisor eller en videregående uddannelse i enten økonomi eller jura som f.eks. cand.merc.jur., cand.merc.aud., cand.jur., professionsbachelor i skat eller tilsvarende.

Det er en fordel med kendskab til fonds- og foreningsbeskatning, moms og en generel god forståelse af skatterettens implementering i praksis.

Det er vigtigt, at du har lyst til at være en del af et team, hvor vidensdeling og sparring er i høj kurs. Desuden drives du af fordybelse og detaljer med en aktiv og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver.

Da der er tale om et job med store kontaktflader, er det vigtigt, at du er dygtig til at kommunikere og kan udtrykke dig klart og præcist både mundtligt og skriftligt.

Fonde og foreninger – din nye arbejdsplads
Vores enhed hører til afdelingen Selskabsprocesser, der er placeret under Selskaber.

I enheden er vi 24 medarbejdere, der sætter en ære i at være gode til at kombinere vores viden om skatteregler, økonomi og jura, så vi løser vores opgaver effektivt og med høj kvalitet.

Hos os får du både ansvar, faglig udvikling og balance i dit arbejds- og privatliv. Vi har en åben og god tone med et dejligt socialt samvær. Vi løfter i flok, passer på hinanden og har den nødvendige faglige sparring.

Vi har en spændende og afvekslende hverdag med alsidige opgaver, hvor der yderligere vil være mulighed for kompetenceudvikling og videre- og efteruddannelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 12. januar 2024. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Ane Edelbo Lauritzen. Send venligst SMS til 72 38 65 82, så ringer Ane tilbage.

Vi har planlagt at holde samtaler den 22. januar 2024. Der kan indgå en logik test og en personprofilanalyse i rekrutteringsprocessen. En eventuel anden samtale vil foregå umiddelbart herefter. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. Tiltrædelse den 1. marts 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957046

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook