Medarbejder til Opkrævningsteamet i Aalborg Kommunens Finanskontor i Økonomi og Erhverv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Opkrævningsteamet søger en medarbejder, da en af vores medarbejdere har valgt at gå på pension.

Er du vores nye medarbejder til Opkrævningen?

Har du lyst til at være en del af et energisk og centralt placeret team?

Er du dygtig, positiv, struktureret og engageret med en sans for detaljer? 

Har du stærke kommunikationsevner og sætter pris på at tale med mange forskellige mennesker og motiveres af at yde en god service?

Brænder du for at arbejde med økonomi og opkrævning? 

Kan du omsætte viden til handling og vigtigst af alt, kan du se dig selv som en del af et team af fagligt dygtige medarbejdere, der står i spidsen for et stort og komplekst debitorsystem?

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab. Der vil dog være opgaver, hvor det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og selv kan tage initiativ og handle, når det er nødvendigt.

Kan du nikke genkendende til ovenstående, er du måske vores nye medarbejder til Opkrævningen i Aalborg Kommune.

Nøglen til jobbet er en relevant administrativ uddannelse. Erfaring med Kommunal Opkrævning fra en lignende stilling er en fordel – men ikke et krav.


Hvem er vi?
Opkrævningsteamet er en del af Finanskontoret i Økonomisk Afdeling i Økonomi og Erhverv. I Finanskontoret er vi 22 ansatte, hvoraf Opkrævningsteamet udgør 12 medarbejdere. Vi tilbyder et dynamisk, uhøjtideligt og til tider hektisk arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau og gode kollegaer. Fysisk placering i storrumskontor.


Om stillingen
Kerneopgaven er at sikre opkrævning og inddrivelse af kommunale krav.
Som opkrævningsmedarbejder vil du spille en afgørende rolle i at sikre, at kommunens opkrævningspolitik efterleves.

Opgaverne er en kombination af telefonisk og skriftlig betjening af borgere og virksomheder, samt tungere sagsbehandling og håndtering af komplekse opkrævningssager. Opgaveløsningen foregår i samarbejde med kommunens afdelinger og øvrige samarbejdspartnere som f.eks. Gældsstyrelsen og Skifteretten. 

Det daglige arbejde vil primært foregå i KMD OPUS debitorsystem.

Opkrævningen er generelt et område i konstant udvikling. Der kommer løbende ny lovgivning der kræver faglig udvikling og omstilling på området.

 

Vi forventer du har følgende kompetencer:

Faglige: 

  • Erfaring med økonomisk administration og opkrævning er en fordel, men ikke et krav.
  • Gode IT-kundskaber og erfaring med relevante administrative systemer.
  • God tal- og regnskabsforståelse og evnen til at arbejde struktureret og omhyggeligt med tal og dokumentation.
  • Kan sammentænke lovgivning, komplekse IT-processer og praktisk virkelighed.
  • Fremragende kommunikative evner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtlig.
     

Personlige: 

  • Formår at blive fortrolig med debitorsystemet og forstår helheder og processer.
  • Evnen til at bevare roen og levere service i pressede situationer.
  • Er løsningsorienteret og kan tage et selvstændigt ansvar i opgaveløsningen.
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø og bidrage til helhedsorienterede løsninger.
  • Er faglig nysgerrig og kan se og forstå sammenhænge i love og systemer.
  • Har gode formidlingsevner - Indgyder tillid og indbyder til dialog med borgeren - også i de svære samtaler med en borger.
  • Vil kunne trives i et travlt, dynamisk og uhøjtideligt miljø, der udviser holdånd og gejst i opgaveløsningen og at du bidrager til det sociale fællesskab.
  • Er fleksibel, når opgaverne kræver det.
  • Kan acceptere en vis grad af rutineopgaver. 

 

Vi kan tilbyde:
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Arbejdstiden er mandag til fredag fra 8.00 til 15.00, dog torsdag til kl. 17.00. Der er flextid i Finanskontoret samt mulighed for hjemmearbejde efter aftale, når det passer ind i kontorets opgaver.


Arbejdsstedets adresse:
Boulevarden 13, 9000 Aalborg.
 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Lønnen sker efter gældende overenskomst mellem KL og HK Kommunal. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal du afgive en straffeattest.


Kontakt
Du er velkommen til at ringe og få mere information om stillingen. Henvendelse kan ske til Leder af Opkrævningen Lone Wolder, tlf. 9931 1831. 
 

Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er den 12. januar 2024. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 4. Forventet startdato senest den 1. marts 2024.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Boulevarden 13, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958851

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook