BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en stærk teknisk forståelse og erfaring med vedligehold af bygninger? Ønsker du at være en central figur i en organisation, hvor samarbejde og kvalitet er i fokus? Motiveres du af en dynamisk hverdag, hvor IT-drift og fysiske opgaver i marken udgør en varieret arbejdsuge?
Arbejdsopgaverne spænder bredt, fra daglig rutine til 2nd level support på Bus IT-udstyr. Din arbejdsplacering vil være fleksibel, med skift mellem kontordage og håndværksmæssige dage, hvor ad hoc-opgaver kan fylde kalenderen. Du vil bl.a. være ansvarlig for løbende kontroller af stoppesteder og skilte i det nordjyske, ofte udført selvstændigt.
Som medarbejder i Facility Management spiller du en central rolle i at sikre høj kvalitet og god serviceoplevelse for vores chauffører, kunder og ansatte. Dette indebærer hurtig respons og venlig fejlretning af eventuelle udfordringer.
Dine arbejdsopgaver
At sikre god kontakt og dialog
med vores chauffører og primære samarbejdspartnere.
At udføre proaktivt tilsyn på vores bygninger og tekniske anlæg
for at sikre, at der er styr på teknikken og vores bygninger.
At varetage 2nd level support på vores Bus IT-systemer,
hvor dit ansvarsområde omfatter løsning af tekniske udfordringer. Du skal identificere og implementere løsninger for at sikre en smidig drift og optimal funktionalitet. Herudover skal du sikre, at vi altid er på forkant i forhold til drift af vores bus IT-systemer.
At sikre, at de digitale kundevendte skilte altid virker
. Du skal håndtere udskiftning og vedligeholdelse af defekte realtidsskilte og lignende for at sikre pålidelig informationsformidling til vores kunder.
Kvalifikationer
Vi forstiller os, at du har startet din karriere som elektriker, hvor du tidligere har arbejdet med både tekniske installationer og IT-administrationen af disse.
- Ønskeligt med håndværksmæssig uddannelse (f.eks. elektriker eller tilsvarende).
- IT-kompetencer.
- Uhøjtidelig, humoristisk og positiv bidragyder til teamet.
- Ansvarsbevidst, løsningsorienteret og i stand til at arbejde både selvstændigt og i team.
- Brænder for at gøre en forskel og kan fastholde fokus på opgaverne.
Er du interesseret?
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesforhold ift. gældende overenskomst med KL med mulighed for forhandling.
Upload din ansøgning med relevante bilag på vores hjemmeside Nordjyllandstrafikselskab.dk/Om-NT/Job snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og holder samtaler i uge 7.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til leder af Facility Management, Ole H. Andreasen, tlf. 2519 8520. Besøg også Nordjyllands Trafikselskab på nordjyllandstrafikselskab.dk .
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om NT
NT står for den kollektive trafik i Nordjylland på vegne af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Vi er 90 administrative medarbejdere, der sammen med ca. 150 operatører, 2.500 chauffører, 70 lokoførere betjener mere end 25 millioner årlige passagerer i busser, tog og flextrafik.
NT binder Nordjylland sammen ved at skabe sammenhæng og gøre det så let, enkelt og miljørigtigt som muligt at komme til og fra arbejde, uddannelse, fornøjelser og hinanden med traditionelle kollektive transportformer som bus, tog og flextrafik i kombination med nye moderne transportformer som privat samkørsel, delecykler og lignende.
NT vil tiltrække flere kunder til vores busser, tog og flextrafik gennem smartere og bedre løsninger, som gør det let og enkelt at navigere i vores tilbud og services. Vores mål er at få så mange nordjyder som muligt til at rejse sammen og se sig selv som en del af et mobilitetsfællesskab, hvor alle bidrager til et mere mobilt, grønt og rent Nordjylland. Vi håber, at du vil være med.
Læs meget mere på www.nordjyllandstrafikselskab.dk .
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordjyllands Trafikselskab, John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982853