Massivt antal overtrædelser ved trafikkontrol: 85 sigtelser mod 78 personer

Profilbillede
dato

Mange overtrædelser ved trafikkontrol i Aalborg

Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi gennemførte en trafikkontrol i Aalborg torsdag den 7. september 2023. Resultatet blev 85 sigtelser mod 78 personer.
Læs pressemeddelelsen om emnet her
  

Informationsmøde hos Nordjyllands Politi

Er du interesseret i en karriere inden for politiet? Kom og mød os og få et indblik i politiets uddannelser, dagligdagen i uniform og fremtidige muligheder. Vi holder jobinformationsmøde tirsdag den 26. september kl. 18.00-21.00 på Aalborg Politigård.Se her, hvordan du tilmelder dig

Aalborg: Bilist med narkotika i blodet og bilen

En politipatrulje stoppede en bilist på Suensonsgade i Aalborg søndag den 10. september kl. 01.45 på grund af mistanke om påvirket kørsel. Mistanken viste sig at være berettiget. Den 33-årige mandlige fører blev visiteret, og hans bil blev undersøgt. Her fandt patruljen både hash og amfetamin. Den 33-årige indrømmede besiddelsen, narkotikaen blev beslaglagt, og manden blev sigtet for sine lovovertrædelser.
 
Straffen for at køre med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet er den samme som for spirituskørsel med 1,21 promille:

  • Du får frataget dit kørekort ubetinget i 3 år
  • Du får en bøde
  • Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer i alt 12 timer og koster 3.200 kr.

Aalborg: Butikstyv stjal øl

En butiksmedarbejder i et supermarked i centrum af Aalborg bemærkede søndag den 10. september omkring kl. 19, at en mand gik ind i butikken, tog to kasser dåseøl og forlod butikken uden at betale. Butiksmedarbejderen så, at tyven satte sig på en bænk uden for butikken. En politipatrulje blev sendt til stedet. Gerningsmanden indrømmede forholdet og blev sigtet for butikstyveri kl. 19.35. De stjålne dåseøl blev efterfølgende returneret til butikken.

Kilde: "Massivt antal overtrædelser ved trafikkontrol: 85 sigtelser mod 78 personer"