Marselisborg IT: Frontend udvikler til IT-virksomhed med store ambitioner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du udvikle moderne IT-løsninger i et ungt og fagligt stærkt udviklingsmiljø? Så har vi en stilling der kan være interessant for dig!

Marselisborg IT søger en Frontend udvikler med tiltrædelse snarest muligt

  • Dit daglige arbejdssted vil være Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø.
  • Der er ansøgningsfrist mandag den 25. september 2023 kl. 12.00.
  • Du bedes sende CV, motiveret ansøgning og evt. relevante eksamenspapirer.
  • Vi vil løbende afholde samtaler i takt med modtagelse af ansøgninger i september. Samtalerne afholdes i Aalborg.

Opgaver

Som en del af teamet vil du få en hverdag med højt tempo og mange spændende opgaver. Dit hovedfokus vil være på diverse Frontend udviklingsopgaver. Her vil du få ansvar for at bidrage til udviklingen af moderne It-løsninger i tæt samarbejde med et fagprofessionelt team og eksterne aktører.

Dine opgaver vil dermed spænde fra design og programmering til at bidrage til at sikre fremdrift og kvalitet på projektet.

Vi tilbyder dig et agilt arbejdsmiljø, hvor du fra første dag vil have et stort ansvar og indflydelse på de tekniske beslutninger.

Dermed vil du opleve at blive en del af en arbejdsplads, hvor du har rig mulighed for at udvikle dig - både personligt og professionelt.

Din profil

Det er vigtigt, at du synes, det er motiverende at arbejde med forskellige opgaver og teknologier, og at du har ønske om at udbygge din viden kontinuerligt.

Vi forventer samtidig, at du har en relevant uddannelse. Vi har ingen krav til erhvervserfaring og du må gerne være nyuddannet.

Det er vigtigt, at du har din tekniske værktøjskasse i orden, og at det motiverer dig at tage medansvar for løsningen og kunden. Det er en fordel hvis du har erfaring med:

  • React & Redux
  • HTML & Sass
  • Javascript / Typescript
  • Integration til REST API
  • Flutter & Dart
  • Samarbejde med udviklere på tværs af teknologier – Både frontend og backend
  • Design og implementering af professionelt UI/UX

Vi forventer derudover, at du både taler og skriver på dansk og engelsk.

Om Marselisborg IT

Marselisborg IT er en del af Carelink Gruppen (www.carelinkgruppen.dk), som er en velfærdskoncern skabt med et formål om at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, at det offentlige og det private gør hinanden bedre, når vi arbejder sammen og supplerer hinanden.

Marselisborg IT udvikler software løsninger (SaaS) til kunder i den offentlige og private sektor til gavn for både borgere og professionelle. Du vil blive en del af Marselisborg IT’s udviklingsafdeling i Aalborg, som består af 10 udviklere med forskellige uddannelsesbaggrunde og et højt fagligt niveau.

Marselisborg IT er kendetegnet ved at være en ung arbejdsplads, hvor vi har et udtalt fokus på at have det sjovt, mens vi går på arbejde. Organisationen er præget af en uformel atmosfære med kort afstand mellem ledere og medarbejdere.

Når vi ikke går på arbejde, så mødes vi ofte over en fyraftensøl, en middagsaftale, eller andre sociale arrangementer.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • August Kørvell (Senior Engineering Manager) på tlf.: 30 58 39 15 eller mail: auk@marselisborg.org

Ansøgningsfrist:

Mandag d. 25. september 2023 kl. 12.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Marselisborg IT, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://itservices.marselisborg.org/rekruttering?hr=show-job/160947&linkref=131649&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899114

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook