Lørdag til Aalborg Karneval blev en mand sigtet af politiet for at være i besiddelse af narkotika. Episoden fandt sted på Søndre Skovvej, hvor politiet vurderede, at manden var påvirket.
Ved visitationen af manden fandt politiet 2,19 gram amfetamin i hans bæltetaske. Manden erkendte umiddelbart at være i besiddelse af stofferne og blev derfor sigtet for besiddelse af narkotika.