Mand anholdt for spirituskørsel på Vesterbro

dato

Lørdag aften blev en mand sigtet og anholdt for spirituskørsel i Vesterbro. Manden kom kørende ad Vesterbro og påkørte en kantsten i krydset ved Hasserisgade, hvilket beskadigede et af bilens hjul.

Efter påkørslen standsede manden bilen og bad en forbipasserende om hjælp til at skubbe bilen ind til siden. Det lykkedes dog ikke at få bilen flyttet, og den forbipasserende alarmerede politiet.

Da politiet ankom, var det tydeligt, at bilisten var påvirket af alkohol. To alkometertest blev foretaget, som viste promiller på henholdsvis 1,7 og 2,1. Bilisten blev derefter anholdt for at få taget en blodprøve, der skulle dokumentere påvirkningen.

Kilde: Politiets Døgnrapport