På Pirupshvarrevej 16 finder du et luksuriøst sommerhus, der er ideelt som flerfamilies eje eller en attraktiv investeringscase, nu til salg hos &LIVING Aalborg. Denne arkitekttegnede perle fra 2023 kombinerer eksklusive materialer med rummelighed og lys, og tilbyder en rolig beliggenhed tæt ved Vesterhavets sublime sandstrande. Med store opholdsrum, fire soveværelser og en imponerende kælder med wellness-faciliteter, vil dette hjem indfri enhver drøm om afslapning og kvalitetstid med familien.
Adresse: Pirupshvarrevej 16, Blokus
Pris: 13.995.000

Lækre lysindfald, markante loftshøjder, eksklusive materialevalg og en eminent beliggenhed er nogle af de ting, I kan se frem til med sommerhus på Pirupshvarrevej 16. Der er tale om en arkitekttegnet, kvalitetsbetonet drøm fra 2023, hvor I kan nyde tilværelsen til fulde, hvad enten I slapper af i solskinnet på terrassen, er fælles om madlavningen i køkken-alrummet eller hygger med spil og film i det flotte multirum.

Ejendommen præsenterer sig flot i sort med sedumbeklædt sadeltag, og dertil pryder glaspartier facaderne. En skøn træterrasse breder sig omkring huset, og forestil jer, hvilke sommerfester I kan holde her. Udespaen med musik og lys er et kærkomment indslag, ligesom I får gavn af udebruseren, når I været en tur i Vesterhavet. Udefra får man indtryk af et etplanshus, der er hævet, så det ligger højt på grunden.

Ovenpå udgør køkken-alrummet et kæmpestort opholdsrum, der indbyder til samvær på tværs af aktiviteter. Loftet strækker sig højt til kip og bidrager til den luftige rumfornemmelse i kombination med vinduerne, der lukker sollyset ind. Gulvet består af poleret beton, og overalt i huset kan I varme fødderne på gulvvarmen.
Bemærk det elegante køkken med egetræselementer, Quartzite-bordplader, håndvask af massiv messing og 5-i-1 Quooker. Det resterende af stueetagen er afsat til fire rummelige værelser og to badeværelser med brusenicher. Tillige er der hems.
Boligens areal: 297m2
Værelser: 4
Grundareal: 1263m2
Ejerudgift pr. måned: 8.820kr.
Klar til at tage et kig? Book en fremvisning her.