BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du passioneret omkring lønadministration og trives i en rolle, der kræver nøjagtighed, struktur og rolig tilgang til systematiserede arbejdsopgaver? Så kig nærmere på stillingen som lønsupporter for en større virksomhed placeret i Aalborg.
om stillingen
Som lønsupporter vil du få ansvaret for at sikre virksomhedens lønadministration og supportere medarbejdere i lønrelaterede spørgsmål. Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:
- Klargøre løn og sikre en rettidig og korrekt udbetaling af løn til medarbejderne
- Gennemføre en struktureret arbejdsproces, der inkluderer håndtering af dataudtræk fra tidsregistreringssystemet til lønsystemet
- Administrere refusionsprocesser i forbindelse med barselsorlov, tjenesterejser eller andre relaterede situationer, hvor der kræves refusion
- Besvare indgående opkald eller interne mails fra ansatte og levere support og vejledning vedrørende spørgsmål relateret til løn
- Identificere eller rette eventuelle fejl i lønadministrationen samt udføre afstemninger for at sikre korrekte lønposter
kvalifikationer
Du har en dybdegående forståelse af lønkørsel med både 14-dages lønnede og månedslønnede og har samtidig evnen til at drive processen selvstændigt. Du kan jonglere flere opgaver på én gang og har en dokumenteret evne til at levere høj kvalitet inden for fastsatte tidsfrister. Derudover har du erfaring med komplekse lønsystemer, hvilket giver dig et solidt fundament for at håndtere varierende opgaver inden for lønadministration. Det er en fordel hvis du har erfaring med overenskomster og lokalaftaler.
der tilbydes
Til dagligt refererer du til den ansvarlige HR-leder og arbejder tæt sammen med erfarne medarbejdere i HR-temaet, hvilket giver dig mulighed for at lære og udvikle i rollen som lønsupporter. Som en del af HR-teamet vil du få mulighed for at arbejde med en bred vifte af lønrelaterede opgaver. Du bliver samtidig en del af et ungt, dynamisk og socialt team, hvor der lægges stor vægt på et positivt arbejdsmiljø.
ansøg
Hvis ovenstående lyder interessant for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Processen håndteres af Randstad og alle henvendelser bedes rettet dertil. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi indkalder løbende til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lotte Kristoffersen på tlf. +45 21 52 48 28.
om randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RANDSTAD A/S, Vesterå, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915608