Ledig stilling som provstisekretær - administrativt arbejde med fleksibilitet og selvstændighed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du arbejde selvstændigt og inden for et bredt opgavefelt, og ønsker du et arbejde med stor fleksibilitet og indflydelse på eget arbejde og arbejdstid, så er jobbet som provstisekretær måske noget for dig?

Aalborg Budolfi Provsti, i Aalborg Stift udvider vores provstisekretærfunktion, og søger i den forbindelse en provstisekretær med tiltrædelse 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Der er tale om en deltidsstilling på 30 timer pr. uge.

 

Arbejdet som provstisekretær
Arbejdet som provstisekretær foregår i tæt samarbejde med provst og provstiudvalg. Provstisekretæren vil i det daglige arbejde tæt sammen med vores anden provstisekretær.

Arbejdets formål er at understøtte og servicere folkekirkens mange aktører; provstiudvalg, de ansatte, menighedsråd mv.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Journalisering, koordinering og korrespondance.
  • Servicering af menighedsråd og præster, primært via mail og telefonisk.
  • Servicering af provst og provstiudvalg, herunder mødeindkaldelser, referater mv.
  • Daglige administrative opgaver på provstikontoret.
  • På sigt; hjælp til budgetlægning, regnskaber og bogføring.

 

Stillingen er på 30 timer om ugen, men du har mulighed for inden for visse rammer selv at tilrettelægge din arbejdstid, som godt kan forekomme ujævnt hen over perioder. Der er mulighed for gensidig fleksibilitet, ligesom der vil forekomme fyraftens- /aftenmøder.

 

Vi søger en provstisekretær, som:

  • Har en administrativ baggrund.
  • Har gode IT-kundskaber.
  • Har forståelse for arbejdet i en offentlig organisation.
  • Har overblik og ordenssans - og er i stand til at planlægge og strukturere arbejdet.
  • Har flair for at kommunikere mundtligt og skriftligt.
  • Arbejder selvstændigt og analytisk, og er opsøgende ift. arbejdsopgaver.
  • Er serviceorienteret, tålmodig og hjælpsom i mødet med menighedsråd, præster og myndigheder.
  • Har en god tal- og regnskabsforståelse – gerne med erfaring i regnskabsføring.

 

 

Vi tilbyder:

 

  • Kontorfællesskab med andre administrative medarbejdere.
  • Gode muligheder for sparring og udvikling i arbejdet.
  • Introforløb og provstisekretæruddannelse.
  • En erfaren Provstisekretær som mentor/vejleder.
  • Et interessant selvstændigt job i en kultur- og meningsbærende organisation, der er under løbende forandring.
  • Et fleksibelt job med stor indflydelse på eget arbejde, arbejdstider mv.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Den daglige arbejdsplads er i Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4, 9000 Aalborg.

 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S Fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK), samt protokollatet til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (Folkekirken).

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i basisløngruppe 3, sats 2. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer og uddannelse.

Se overenskomsten på www.folkekirkenspersonale.dk

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest og referencer forud for endelig ansættelse.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan indhentes hos Lone Brønnum Hein, telefon 30204395 og Jacob Køhn Andersen, telefon 61206665.

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation for uddannelse samt evt. referencer sendes aalborgbudolfi.provsti@km.dk

Ansøgning skal være os i hænde senest den 25. august 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

AALBORG DOMKIRKE BUDOLFI KIRKE, Gammeltorv, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074751

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet