BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du et teknisk job i et operativt miljø?
Har du flyteknisk baggrund og med ønske om stor indflydelse på Air Transport Wing operative succes?
Vil du være med til at udvikle Continuing Airworthiness Management Organisation (CAMO) og kan du stå distancen som et fagligt fyrtårn, så er jobbet klar til dig.
Om os
Air Transport Wing er hjemsted for forsvarets transport- og overvågningsfly.
Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden, Air Transport Wing Aalborg.
Om stillingen
Som en del af ATW CAMO vil du som fremtidig DKMAR Senior Person skulle løfte det faglige ansvar på vegne af Continuing Airworthiness Manager.
Du vil sammen med dine dygtige kollegaer have til opgave at disponere inden for den daglige driftsstyring og vedligeholdelsesplanlægning, der har til formål at sikre den vedvarende luftdygtighed for ATW luftfartøjer.
Som Senior Person oppebærer du det faglige ansvar for, at dispositioner og beslutninger i CAMO er i henhold til gældende regler og praksis beskrevet i CAMO exposition. Du vil i den rolle sidde tæt på ATW Continuing Airworthiness Manager, som dennes faglige rådgiver.
I dit virke får du indflydelse på centrale beslutninger omkring korte og langsigtede tiltag.
Du kommer ud over driftsstyring og vedligeholdelsesplanlægning, til at arbejde med en lang række andre aspekter inden for drift, optimering og produktion, hele tiden med øje for såvel kort- som langsigtede effekter for ATW flytyper.
Idet stillingen er nyoprettet er der stor mulighed for at påvirke og udvikle indhold og procedurer.
Du vil i stillingen få en bred ekstern berøringsflade, særligt med Aircraft Maintenance Squadron, Logistic Support Squadron og A3 operations, men også med partnere i FMI.
Om dig
Du er udnævnt chefsergent. Alternativt er du seniorsergent og har en anciennitet som mellemleder på ca. 15-20 år, heraf 6-8 år som seniorsergent.
Yderligere har du gennemført en uddannelse på minimum uddannelsesniveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring.
Du har baggrund som flymekaniker fra Flyvevåbnet. Vi forventer, at du har flere års relevant erfaring med det tekniske område i relation til vedligeholdelse af begge ATW flytyper, og modsvarer kravene i FMIBST 680-10 bilag 4 omkring Senior Person. Vi giver dig eventuelt supplerende træning om nødvendigt.
Det dynamiske miljø kræver, at du er proaktiv, fleksibel og samtidig god til at kommunikere med alle relevante aktører internt og eksternt.
Du har organisatorisk tæft, og kan se på muligheder for samordning og systematik i en organisation.
Du trives med selvstændigt arbejde, men mestrer også at være en team-player på flere niveauer. Du skal have det nødvendige overblik for at kunne balancere de mange aktører såvel som operative og logistiske krav.
Med en veludviklet sans for samarbejde bidrager du til, at CAMO effektivt går i indgreb med sine omgivelser såvel som intern.
En central opgave vil være at bidrage til ATW implementering af DKMAR og her i udfærdigelse og vedligeholdelse af en exposition for ATW CAMO.
Du er professionel, ærlig og troværdig og vigtigst af alt, har du både forståelse og erfaring i forhold til vigtigheden af befalingsmandens ledelsesmæssige rolle.
Som Senior Person evner du kontinuerligt at bære ansvaret som rollemodel for andre og er helhedsorienteret, modig og tillidsvækkende.
Der vil ud over dine faglige forudsætninger blive lagt særlig vægt på dine ledelsesmæssige kvalifikationer.
Du behersker dansk og engelsk på højere niveau, også teknisk, både i skrift og tale.
Brug af it-værktøjer er en selvfølge for dig, ligesom erfaring med SAP PM og evt. MM vil være en stor fordel.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende CH CAMO OL H.S. Søren-sen tlf. 72 84 60 03, 25511866, email ATW-L-001@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 02. juli 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 01. september 2023, efter aftale med afgivende chef.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM AIR TRANSPORT WING AALBORG
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183858&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853102