BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En fuldtidsstilling som ledende terapeut i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital er ledig fra 1. august 2024 eller snarest derefter.
Fysio- og Ergoterapiafdelingen er fordelt på 5 matrikler; Aalborg Universitetshospital Syd og Nord, Farsø, Hobro og Thisted. Der er ansat ca. 185 medarbejdere.
Fysio- og Ergoterapiafdelingen er en teambaseret afdeling med medstyrende teams, hvor den enkelte medarbejder har stor grad af medindflydelse og beslutningskompetence i forhold til daglig arbejdstilrettelæggelse. De medstyrende teams er organiseret som tværfaglige praksisfællesskaber, og det terapeutiske personale arbejder tæt sammen med andre faggrupper i forhold til den enkelte patient i Patientens Team.
Medstyrende teams, synlig ledelse, anerkendende, undersøgende og coachende lederstil er centrale nøgleord.
Den ledende terapeut refererer til chefterapeuten og indgår sammen med de øvrige 4 ledende terapeuter og chefterapeuten i afdelingens ledergruppe.
Af øvrige tættere samarbejdspartnere i afdelingen kan nævnes udviklingsansvarlige ergo- eller fysioterapeuter samt Forsknings- og Udviklingsfunktionen. Endvidere er der et tæt samarbejde med kliniske afdelinger og tværsektorielt med kommunerne.
I denne stilling forestår du under ansvar over for Afdelingsledelsen den daglige ledelse af et fysio- og ergoterapiområde med områdets tilhørende patientbehandling.
Dit område omfatter behandling og genoptræning inden for det medicinske område, onkologiske område, plastikkirurgiske område og rehabilitering samt palliation. Fysio- og ergoterapeuterne varetager behandling af patienter på disse afdelinger, som er placeret på Aalborg Universitetshospital i Hobro og på Syd i Aalborg. Vejledende normeringer i området er 23 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter.
Vi forventer, at du
- har professionsbachelor i ergoterapi eller fysioterapi med dansk autorisation
- har ledelse som profession, dvs. at du leder på fuld tid
- kan kommunikere tydeligt, konsekvent og situationsbestemt
- kan reflektere, inddrage og lytte og træffe de nødvendige beslutninger
- kan arbejde procesorienteret med baggrund i en anerkendende og coachende lederstil
- er visionær, innovativ og udviklingsorienteret
- er strategisk, analytisk og systematisk
- er engageret og vedholdende
- er forandringsparat
- kan arbejde med elementerne i synlig ledelse, herunder formidle, inspirere og vejlede medarbejderne
- kan håndtere kompleksitet, agere i turbulens og krydspres
- kan have overblik og kunne samarbejde internt og eksternt med forskellige samarbejdspartnere
- har relevant diplom-, master eller kandidatuddannelse
- har ledererfaring
- har erfaring med klinisk ergo- og fysioterapi
De kommende år vil der i ledelsesopgaven være stort fokus på flytning til det nye Universitetshospital med andre og nye arbejdsgange, der skal udvikles og implementeres; ligesom vi står over for en ny organisering internt af Fysio- og Ergoterapiafdelingen, hvor der kan forekomme ændringer i ledelsesområder. Vi ønsker derfor også en leder, der har erfaring med forandringsledelse og samtidig evner at skabe arbejdsro for medarbejderne til det daglige arbejde.
Vi tilbyder bl.a.
- et spændende og udviklingsorienteret arbejde med mange udfordringer
- gode kollegaer og samarbejdspartnere
- gode muligheder for at få indflydelse på din arbejdsdag
Der henvises til Region Nordjyllands Ledelsesgrundlag.
Funktionsbeskrivelse for ledende terapeut kan rekvireres hos sekretær for ledelsen og ledende terapeuter Jannie Torp Kammer på følgende mail: jtk@rn.dk.
På Aalborg Universitetshospital arbejder vi med bæredygtighed og grøn omstilling, læs mere på dette link.
Løn og ansættelsesforhold sker i forhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan får ved henvendelse til chefterapeut Hanne Brusgaard Petersen på mail hpe@rn.dk eller tlf. 23 46 78 77.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 19. juni 2024.
Evt. 2. ansættelsessamtale den 26. juni 2024.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053852