Ledelses- og organisationskonsulent til UCN act2learn

Profilbillede
dato

Vi er et hold af knalddygtige undervisere, ledelses- og organisationskonsulenter, som har fået for meget af lave i forhold til, hvor mange vi aktuelt er i afdelingen.

Derfor søger vi en ny kollega, som har lyst til at skabe resultater sammen med os.



Vi tilbyder

En ansættelse i et spændende og positivt miljø, hvor der er masser af dynamik, og hvor personlig og faglig udvikling prioriteres højt.

Vi tilbyder et uformelt miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor vi har en målsætning om til stadighed at spille hinanden gode gennem samarbejde og fælles forpligtelse.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan være med til at udvikle UCN act2learn organisatorisk og fagligt sammen med kompetente kolleger.

Vi arbejder ud fra vores egen læringsfilosofi, Refleksiv Praksis Læring, hvor kunder og studerende inddrages direkte i læring gennem handling og med et markant fokus på, at kompetenceudvikling har effekt i praksis.



Vi forventer

Vi forventer, du har et godt blik for organisatoriske processer og ledelsesmæssige problemstillinger og fagligt er udviklingsorienteret.

Herunder er det en fordel, at du har stærk interesse i at bruge dine kompetencer og videregive dine indsigter bredt og dermed bidrage til, at UCN act2learn er en proaktiv og relevant samfundsaktør.

Vi søger en kollega med undervisnings-, konsulent- og/eller ledelseserfaring, som er optaget af, hvordan vi kan bidrage til at skabe værdi i de organisationer, som vi samarbejder med.

Vi har brug for en ny kollega, der brænder for at gøre en forskel indenfor vores fagområde.

Du bliver en del af vores konsulentteam, som bredt beskæftiger sig med medarbejder-, ledelses- og organisationsudvikling både på formelle uddannelser samt i skræddersyede opgaver.



For at lykkes i jobbet, er det væsentligt, at du:

  • Kan udvikle og facilitere konsulentydelser, kurser og uddannelser i tæt samarbejde med kunder og kolleger.
  • Er dygtig i dybden indenfor ledelse og organisation.
  • Bidrager med organisatorisk perspektiv og samtidig er god i ”micro-processerne”, når du faciliterer opgaver og forløb, eller når du indgår i lærende samtaler med studerende og kunder
  • Får energi, når du er på scenen og har en god evne til at opbygge og udvikle relationer til kunder og studerende.
  • Kan arbejde metodisk og systematisk med opgaver, projekter, forskning og udvikling.
  • Kan arbejde selvstændigt og trives med store frihedsgrader samtidig med, at du indgår i et forpligtende fællesskab.
  • Kan trives med spidsbelastninger, og at alle uger ikke er ens.


Din baggrund og kernekompetencer er:

  • Uddannelse på kandidat- eller masterniveau.
  • Relevant erhvervs-, undervisnings- og konsulenterfaring.
  • Optaget af at bidrage til organisationsudvikling og resultatskabelse.
  • Vant til at arbejde med mange forskellige konsulentmetoder og tilgange.
  • Evne til at opbygge og udvikle relationer til kunder og studerende.
  • Nysgerrig på forskning og udvikling indenfor det faglige område.
  • Evalueringskompetencer ses som en styrke.
Vi tilbyder:

  • En ansættelse i et spændende, positivt og fagligt miljø, hvor der er masser af dynamik.
  • Et uformelt miljø med højt til loftet og fokus på personlig og faglig udvikling.
  • Mulighed for at være med til at udvikle UCN act2learn organisatorisk og fagligt sammen med kompetente kolleger.


Løn- og ansættelsesforhold

Du ansættes som enten adjunkt eller lektor. Ansættelse som adjunkt er en uddannelsesstilling, der er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoler.



Yderligere oplysninger

Er du interesseret i et job i et fagligt og dynamisk miljø, så send en kortfattet ansøgning, der giver os et tydeligt indblik i, hvem du er og særligt dine spidskompetencer inden for de nævnte områder.

Der er ansøgningsfrist søndag 12. maj 2024.

Der gennemføres ansættelsessamtaler tirsdag den 14. maj 2024.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt dog senest 1. august 2024.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til områdeleder Ane Davidsen på telefon 72 69 16 51 eller mail: ada@UCN.dk

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

University College Nordjylland, Mylius Erichsens Vej 131, 9210 Aalborg SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034297

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet