Med ny smart 'Dinjulekalender' app til telefonen kan du få gaver for flere tusinde kroner – også selv om appen kun koster 249 kr. Du får hver dag en overraskelse med et gavekort til en bestemt kæde, restaurant, trendy shop eller lignende.
To unge iværksættere fra Aalborg gør det nu lidt mere lækkert at være dansker i julemåneden. Nu kan du nemlig tage din julekalender til et helt nyt niveau.
Efter et års udvikling har iværksætter-makkerparret Emil Kjær og Alexander Søe Larsen nu skabt en mobilapp, der gør det at åbne sin julekalender så meget sjovere.
Et samarbejde med mange webshops, butikker, restaurationer og forlystelser med landsdækkende service har gjort den nye app mulig.
Betal 249 kr. og få gaver for 4000 kr.
Det kan hurtigt blive en god investering. App'en til din mobil er ikke gratis. Den koster 249 kr. Til gengæld kan du så få gavekort for en værdi helt op til 4000 kr.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre er idéen bag hele konceptet, at de færdigpakkede julekalendere, der kan købes rundt omkring, ofte indeholder uønskede produkter.
Her er julekalenderen spækket med trendy gaver, oplevelser eller produkter – der altså kan vælges og byttes i hele landet.
Måske det var noget at tage julen mere online og få gaver for flere tusinde kroner med den nye 'Dinjulekalender?'