Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til det akutte område i Børn og Unge, Aalborg Universitetshospital – er det dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og bliv en del af vores stærke tværfaglige fællesskab.
Til vores akutmodtagelse søger vi en lægesekretær, der er hurtig på tasterne og vild med at gøre en forskel.


For at styrke vores akutte funktion i børnemodtagelsen, Aalborg Universitetshospital (Nord) inkl. afløsning på vores sengeafsnit (neonatalt afsnit og døgnafsnit for indlagte børn), søger vi en selvstændig og ansvarsfuld lægesekretær med lyst til spændende og faglige udfordringer.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt. Der er blandede dag- og aftenvagter inkl. weekendarbejde ca. 1 weekend om måneden eller efter nærmere aftale.

Du vil indgå i et team med vores sekretærer i akutmodtagelsen og i vores sengeafsnit (et neonatalt afsnit med for tidligt fødte og et døgnafsnit for indlagte børn), og derudover være en vigtig brik i det samlede tværfaglige akutte team.
Forløbene starter allerede der, hvor barnet bliver meldt og bliver modtaget i modtagelsen. Det betyder, at det er vigtigt, at vores familier bliver mødt med professionalisme - at familierne oplever, at de er ventet, at de bliver taget godt imod, og der er et sikkert patientflow i arbejdsgangene.

Modtagelsen kan være en travl arbejdsplads, hvor man som team er afhængig af alles indsats for at kunne opfylde de mål, vi har. Sekretæren har en utrolig vigtig rolle i det team, helt ligesom sygeplejerskerne, lægerne, bioanalytikerne osv. Fælles for teamet er, at man ikke nødvendigvis kender alle opgaver fra vagtens begyndelse, men der forventes, at man kan bevare overblikket, prioritere i opgaver og byde ind med sin faglighed.

Arbejdet som sekretær i modtagelsen tilbyder:

  • En utrolig spændende arbejdsplads med stor variation af arbejdsopgaver, hvor ikke to dage er ens
  • Ind- og udskrivning af patienter
  • Tage imod ankomne patienter
  • Håndtere og sortere i telefonopkald
  • Skrivning af notater fra modtagelsen og notater på indlagte patienter på neonatal- og døgnafsnit
Som sekretær i modtagelsen kommer man endnu tættere på sine tværfaglige kollegaer og oplever det positive i at fungere som et team med fælles mål om at yde det bedste for vores små patienter.

Hvem er vi?
Børn og Unge er helt unik, og det er der flere grunde til:
  • Vi har nærmest alle specialer repræsenteret, hvorved du opnår stor indsigt i en bred vifte af forskellige sygdomsforløb
  • Unikt mono- og tværfagligt samarbejde i et uhøjtideligt miljø
  • Du kommer til at møde alverdens skønne børn og deres forældre – du skal derfor have lyst til den direkte patientkontakt med både børn og voksne – også i telefonen
  • Atmosfæren blandt personalet bærer i høj grad præg af, at vi skal kunne skabe tillid hos både børn og forældre – dette smitter automatisk af på tilgangen til hinanden, også på tværs af faggrupper
  • Vi er vores eget lille hospital på det store hospital
Vi har sekretærdækning i vores akutmodtagelse alle hverdage fra ca. kl. 7 til kl. 22 samt fra kl. 14 til 22 i weekends og på helligdage (ekskl. juleaften og nytårsaften).

Hvem er du?
  • Er uddannet lægesekretær eller snart uddannet sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
  • Kan fungere i et til tider hektisk og uforudsigeligt miljø
  • Har fokus på at udnytte dine lægesekretærfaglige ressourcer bedst muligt
  • Er positiv og møder vores patienter/forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere med et smil
  • Er god til at samarbejde og kommunikere, selv i tilspidsede situationer
  • Bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen
  • Har en empatisk fornemmelse af, hvad der er på færde i situationen og hvilke krav, der stilles til en
  • Trives med skiftende vagter og er indstillet på at træde til ved akut behov

Har ovenstående fanget din interesse?
Kan du se dig selv som en del af vores team i Børn og Unge, så send hellere før end siden din ansøgning samt dit CV til os.
Vi glæder os til at byde DIG velkommen!

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 27. oktober.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook