Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til barselsvikariat på Billeddiagnostisk Afdeling i Aalborg, matrikel Nord

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige lægesekretærer går på barsel, så du har nu mulighed for at prøve kræfter med alle de forskellige og spændende lægesekretærfaglige opgaver i billeddiagnostikken.

Vi søger pr. 01.06.2024 en ny kollega. Der er tale om et barselsvikariat til og med 30.04.2025. Arbejdstiderne er udelukkende i dagstid på hverdage, og stillingen er som udgangspunkt på 37 t.

På Billeddiagnostisk Afdeling skriver vi ikke journalnotater, da vi har fuldintegreret talegenkendelse, vi har til gengæld mange andre varierende og udfordrende arbejdsopgaver. I vores afdeling på Nord udfører vi skanninger inden for 5 modaliteter, hhv. røntgen, CT, MR, mammografi og ultralyd, dog varetages sekretæropgaverne inden for CT og MR af andre matrikler. Du vil blive en del af et team på 5 sekretærer, som hjælper hinanden med de lægesekretærfaglige opgaver på tværs af 3 modaliteter, herunder også betjening af patienthenvendelser i lugen. På Billeddiagnostisk Afdeling samarbejder vi på tværs af matriklerne, så du vil også opleve at blive en del af en stor afdeling. Hos os er tonen uformel, der er stor fokus på det gode arbejdsmiljø, og kollegerne er utrolig dygtige og søde.

Om os
Radiologisk Afdeling er en stor og kompleks afdeling med funktioner i Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø. Vi udfører hvert år ca. 285.000 undersøgelser og er en vigtig del af den samlede udredning og behandling for mange patienter på Aalborg Universitetshospital. Lægesekretærgruppen består af ca. 50 sekretærer og 1 AC-fuldmægtig.

Vi forventer, at du

  • er fagligt dygtig og har en god forståelse for IT-systemerne
  • motiveres af at løse opgaver til gavn for patienterne og det tværfaglige samarbejde
  • er løsningsorienteret
  • kan arbejde selvstændigt, har overblik og er god til at sætte dig ind i nye områder
  • er stabil, ansvarsbevidst og en god kollega

Vi håber, at du
  • er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator

Vi tilbyder
  • et afvekslende og spændende job med en bred vifte af opgaver i et fagligt engageret miljø
  • tæt samarbejde med både sekretærer og andre faggrupper
  • medindflydelse på arbejdstid
  • et arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæden vægtes højt
  • gode kolleger

Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores afdeling – vi glæder os til at møde dig.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid, og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse pr. d. 01.06.24.

Der er ansøgningsfrist onsdag d. 06. marts 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 14. marts 2024.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via www.rn.dk/job.
Ansøgninger fremsendt på anden vis vil ikke komme i betragtning.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte ledende lægesekretær Annie Vestergaard Michaelsen på mail annie.michaelsen@rn.dk eller tlf.: 22 68 11 21.

Du kan læse mere om Aalborg Universitetshospital og Radiologisk afdeling på https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/radiologisk-afdeling

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993719

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet