BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet er et job som kvalitetsmedarbejder (AC-fuldmægtig) ledig til besættelse i fra 1. april 2024 eller snarest muligt derefter. Der er tale om en fast stilling på 30 timer, og stillingen er placeret i København. Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi består af en række kreative uddannelser med stor søgning af studerende. Instituttet omfatter i dag ca. 150 medarbejdere og har til huse i Aalborg og København.
Vi arbejder i en flad organisationsstruktur med selvstyrende teams. Jobbet vil være afvekslende og selvstændigt i et åbent miljø med en uhøjtidelig omgangstone. Instituttet er en spændende arbejdsplads, da vi arbejder i et dynamisk og udviklingsorienteret uddannelses- og forskningsmiljø.
Jobbeskrivelse
Du vil indgå i vores studiesekretariat, som samarbejder om at servicere instituttets uddannelser og studienævn. Arbejdsopgaverne består overordnet af følgende:
- Ledelsesstøtte til viceinstitutleder for uddannelse/ studieleder, herunder dataindsamling og datavisning
- Implementering af diverse ledelsesmæssige tiltag
- Bidrage med håndtering af høringssvar og udarbejdelse af oplæg til fakultets- og studieledermøder
- Bidrage til administration og koordinering af kvalitetsarbejdet på instituttet iht. til det centrale regelsæt
- Ansvarlig for proces og sagsbehandling på instituttet ift. til tre kvalitetsområder:
- Principper for problembaseret læring
- Forskningsbasering og pædagogiske kompetencer
- Job og Karriere - Løbende bearbejdning af nøgletal og understøttelse af initiativer og aktiviteter i udbedring af nøgletal
- Servicere og støtte studienævnene ift. kvalitetsarbejdet(primært studienævnet for Medieteknologi)
- Indgå i studiestartsteam ift. at sikre en god studiestart for vores studerende på campus KBH
- Støtte op om studienævnet for Medieteknologi ift. at tage samtaler med studerende på campus KBH
Kvalifikationskrav
Vi ønsker en medarbejder med en relevant akademisk uddannelse og gode kompetencer inden for ledelsessupport, kommunikation, koordinering, administration og sagsbehandling.
Du har erfaring fra uddannelsessektoren og erfaring med ledelsessupport. Det er også en fordel, at du har kendskab til arbejdet med kvalitetssikring af uddannelser.
Det er vigtigt, at du behersker engelsk i skrift og tale, da kontakten med vores internationale studerende og samarbejdspartnere foregår på engelsk, og vi har mange udenlandske kolleger på instituttet.
Herudover ønsker vi en kollega som er serviceminded, omstillingsparat, nytænkende og i besiddelse af et godt humør. Du skal kunne prioritere opgaverne i en udfordrende hverdag med mange deadlines.
Du kan læse mere om instituttet her:CREATE Institutbrochure ogDepartment of Architecture, Design, and Media Technology(aau.dk)
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Lene Grundahl, tlf. 9940 7130 eller maillgru@create.aau.dk
Samtaler forventes afholdt i uge 8 2024.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning i h. t. overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som AC-fuldmægtig med rådighedstillæg i stillingen. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er tre måneders gensidig prøvetid.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ref. nummer
1217685
Ansøgningsfrist
02.02.2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, Fredrik Bajers vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974813