BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du lede en af de centrale enheder i Motorstyrelsen og være med til at sikre korrekt og effektiv registrering samt afgiftsberegning af alle køretøjer i Danmark? Hvis du er en dygtig leder, der brænder for driftsstyring, dataanalyse og intern risikostyring, kan du være vores nye leder.
Motorstyrelsen er en styrelse med omkring 500 dedikerede medarbejdere, der arbejder for at sikre korrekt og effektiv registrering og afgiftsberegning af alle køretøjer. Vi søger nu en nærværende leder til at guide og udvikle en gruppe på ca. 16 kompetente medarbejdere. Dit ansvarsområde vil omfatte lokal produktionsstyring, dataanalyser og intern risikostyring.
Dine ansvarsområder
Som leder for Kvalitet og Styring får du ansvaret for vigtige områder inden for Motorstyrelsens organisation, herunder:
- Sikring af effektiv driftsstyring for hele styrelsen
- Varetagelse af analyseopgaver
- Levering af dataunderstøttede bidrag til departement og direktion
- Skabelse og opsamling af relevant vidensgrundlag med særligt fokus på motorområdet
- Sikring af datakvaliteten i Motorregistret samt kvaliteten af indkomne data
- Risikostyring i Motorstyrelsen
Vi søger en dygtig og ambitiøs leder, der kan fungere som omdrejningspunkt i enheden. Du ved, hvordan du skal sparre med dine medarbejdere for at spille dem gode, og du tager ansvar for at udvikle og styre planlægning og prioritering i enheden.
Det falder dig naturligt at tænke og arbejde tværgående, og du er god til at skabe relationer. Du bidrager til et positivt samarbejde i Motorstyrelsens ledergruppen og med samarbejdspartnere fra de øvrige styrelser i Skatteministeriets koncern.
Følgende baggrund og erfaring kan være relevant:
- Cand.merc.aud., revisorerfaring eller tilsvarende uddannelse
- Erfaring med databehandling, analyse, driftsstyring og risikostyring
- Erfaring med opfølgning på resultatkrav, revisioner eller lignende fra større virksomheder eller den offentlige sektor
- Gode samarbejdsevner på alle niveauer i organisationen
- Stærk formidler, både skriftligt og mundtligt, der kan præsentere komplekse sammenhænge på en enkel og forståelig måde
- Højt personligt drive, engagement samt omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed i leverancerne
I Motorstyrelsen venter udfordrende opgaver, faglig udvikling og et miljø præget af dygtige og engagerede lederkollegaer samt medarbejdere. Du vil opleve en varieret hverdag i et uformelt miljø, hvor velkvalificeret faglig sparring vægtes højt, og hvor dine arbejdsopgaver giver mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Motorstyrelsen lægger vægt på et godt arbejdsliv, der prioriterer faglighed, udvikling, trivsel og godt kollegaskab.
Lyder dette som noget for dig?
Så send os din ansøgning med CV og eksamenspapirer samt relevant dokumentation via nedenstående link senest den 7. januar 2024. Er du tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Dronningen.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen på telefon 7237 3266.
Vi har planlagt at holde første runde samtaler i uge 2, 2024. Derudover skal du afsætte yderligere tid til eventuel test samt en anden samtale i uge 3, 2024, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen. Vores test består af en personanalyse, en logisk test og en case.
Vi indhenter referencer og straffeattest, før vi ansætter.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstsvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Tiltrædelse er den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Dit arbejdssted bliver Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962826