BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kraftværket søger en ergoterapeut til en fast stilling på 20 timer/ugentligt. Som udgangspunkt vil arbejdstiderne ligge i dagtimerne, tirsdag – fredag, i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00.
Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:
Kraftværket er et samværs -og aktivitetstilbud efter Servicelovens § 104. Tilbuddet henvender sig til voksne mennesker, der er tilkendt førtidspension, grundet fysisk/psykisk og/eller sociale udfordringer. Pt. er der 35 mennesker, der er visiteret til tilbuddet, og som kommer i huset en eller flere dage om ugen. Hovedparten har udfordringer relateret til det socialpsykiatriske område.
Kraftværket er et levende hus, hvor de mennesker der kommer, er med til at præge hvordan dagligdagen ser ud. Vi har planlagte aktiviteter alle dage i ugen, men vi tilpasser løbende vores indhold og aktiviteter, med afsæt i den aktuelle efterspørgsel. Det afgørende er, at borgerne oplever en meningsfuld hverdag og at være betydningsfuld i fællesskabet.
På Kraftværket kan det meste lade sig gøre, så længe det følger borgernes initiativ. For dig som medarbejder betyder det, at du griber de bolde, der bliver kastet op, og evner at omsætte det til meningsfulde aktiviteter eller udviklingsforløb. Som medarbejder faciliterer du både aktiviteter i fællesskaber, mens der også er opgaver i form af individuel støtte.
Vi arbejder med udgangspunkt i en recoveryorienteret tilgang. Det betyder først og fremmest, at vi tager afsæt i det enkelte menneskes drømme, ønsker og mål for eget liv.
Som overskriften fortæller, så søger vi lige nu en ergoterapeut til en fast stilling på 20 timer om ugen.
Vi kan tilbyde:
- Dedikerede og fagligt kompetente kollegaer, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel
- En rummelig og attraktiv arbejdsplads, hvor du har frihed under ansvar
- Et kollegialt fællesskab, hvor høj faglighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd
- Fast supervision
Vi forventer at du:
- Er uddannet ergoterapeut
- Indtager en faciliterende rolle – du støtter og motiverer til aktiv deltagelse
- Har blik for den enkeltes ressourcer og potentialer, og evner at bringe disse i spil
- Er reflekterende og nysgerrig
- Du møder mennesker i øjenhøjde, med nærvær og respekt
Det er en klar fordel at du:
- Har erfaring fra en sammenlignelig stilling (fx samværs -og aktivitetstilbud SEL §104)
- Har erfaring i arbejdet med målgrupper inden for socialpsykiatri, og gerne én, eller flere andre målgrupper inden for voksen-handicapområdet
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 6. februar.
Kraftværket er beliggende i indre Hasseris på adressen Poppelvej 14, 9000 Aalborg.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Julie Sand Kiilerich på tlf. 3199 0479.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
- Vores organisation
- Vision for Job og Velfærd
- Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA
- Aalborg Kommunes ledelsespolitik
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Poppelvej 14, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975951